Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Liberal Alliance åbner op for atom-kraft i Danmark

Regeringen vil gøre det nemmere at forske i thoriumbaseret teknologi, og det vil måske kunne udvikle sig til kernekraft i dansk energiforsyning, mener Liberal Alliances forsyningsordfører. Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) afviser.

Det svenske Barsebäckværket, der lukkede og slukkede den sidste reaktor i 2005, har hidtil været det nærmeste, Danmark er kommet på at have atomkraft. Nu overvejer regeringspartiet Liberal Alliance at tage kernekraft med i dansk energiplanlægning. Arkivfoto: Johan Nilsson
Det svenske Barsebäckværket, der lukkede og slukkede den sidste reaktor i 2005, har hidtil været det nærmeste, Danmark er kommet på at have atomkraft. Nu overvejer regeringspartiet Liberal Alliance at tage kernekraft med i dansk energiplanlægning. Arkivfoto: Johan Nilsson

Faren for nedsmeltning og radioaktive strålingsulykker har siden 1985 ført til, at vi i Danmark ikke tænker kernekraft ind i vores energiforsyning. Men i det nye regeringsgrundlag lægges der op til, at vi skal bruge offentlige støtte­kroner på forskning i netop kernekraft.

Regeringen vil nemlig »fjerne eventuelle barrierer for forskning i thoriumbaserede teknologier«, som der står. Og det vil kunne betyde, at vi også skal indføre atomkraft i Danmark, mener Liberal Alliance.

»Det kan sagtens tænkes, at vi skal til at have kernekraft ind i vores energiplanlægning. Vi skal da i hvert fald ikke udelukke det på forhånd,« siger partiets forsyningsordfører, Villum Christensen.

Han har gennem flere år kæmpet for at få atomkraftværker tilbage på den politiske dagsorden og kalder derfor sætningen i regeringsgrundlaget for »en lille mursten, der er slået ind en kæmpe mur« af modstand mod kernekraft. En modstand, som Liberal Alliance har stået ret alene med at bekæmpe, og som Villum Christensen anser for at være »drevet af følelser frem for fornuft«.

»Det er over 30 år siden, at et lille flertal besluttede det her i Folketinget. Det er altså på tide, at vi tænker os om og ser på, hvor store muligheder der er i teknologien i dag,« siger forsyningsordføreren.

Partiets holdning bliver dog ikke delt i resten af regeringen. Selv om regeringsgrundlaget nu åbner for at støtte forskning i thorium, er det nemlig på ingen måde hensigten, at det også skal føre til atomkraft i vores energiforsyning, understreger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

»Der ligger en folketingsbeslutning om, at atomkraft – herunder thorium – ikke skal indgå i den danske energiplanlægning. Den beslutning står selvfølgelig ved magt, og det er ikke en del af regeringens politik, at vi skal til at have atomkraft,« siger han.

Også Det Konservative Folkeparti er imod at tænke atomkraft ind i dansk energiplanlægning, men bakker op om at fjerne barriererne for forskning.

Debatten om atomkraft har været yderst følsom, siden den på grund af oliekrisen i 1970erne for alvor kom på den politiske dagsorden herhjemme. I 1975 opførte Sverige Barse­bäckværket kun 20 kilometer fra København, og i Danmark arbejdede Folketinget også dengang på at indføre kernekraft i den danske energiforsyning.

Men forslagene førte til store demonstrationer og modstand fra en lang række miljøorganisationer. Og i løbet af 1980erne ændrede Socialdemokratiet holdning fra at være for til at være imod atomkraft i Danmark.

I 1985 besluttede et flertal i Folketinget, at regeringen skulle planlægge dansk energiforsyning »ud fra den forudsætning, at atomkraft ikke vil blive anvendt«. Det har været flertallets holdning lige siden, og det var også efter stort politisk pres fra Danmark, at Sverige lukkede ned for Barsebäckværkets anden og sidste reaktor i 2005.

»Det er ikke hensigtsmæssigt«

Sammen med beslutningen om ikke at bruge kernekraft i Danmark, er det også blevet stort set umuligt at få offentlige støttekroner til at forske i teknologien bag. Og det har gjort det svært for en virksomhed som Seaborg Technologies, der arbejder på at udvikle en sikker atomreaktor.

»Når vi har været i kontakt med de offentlige fonde, har beskeden været, at vi ikke kunne få støtte, fordi det ikke var en del af dansk energiplanlægning,« fortæller CEO Troels Schönfeldt.

I lande som Kina og Indien satses der ellers massivt på thoriumteknologi i disse år, og Seaborg Technologies fik tidligere i år deres design af en flydende salt-reaktor godkendt hos Det Internationale Atomenergiagentur. Derfor har Liberal Alliance også kæmpet for, at en virksomhed som Seaborg kan få offentlig støtte.

»Nu har vi brystet os af vores teknologiudvikling inden for vind- og solenergi de seneste mange år. Hvorfor så ikke også arbejde for et gennembrud inden for forskning i kernekraft?« siger LAs forsyningsordfører, Villum Christensen, som godt kan leve med, at der i første omgang kun bliver åbnet for at forske i thorium.

I april fremsatte partiet et beslutningsforslag om det i Folketingssalen, men blev pure afvist af Venstre-regeringen.

»Det er ikke hensigtsmæssigt at prioritere forskningsmidler til en kernekraftteknologi, som vi har fravalgt på dansk jord,« sagde daværende uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs.

Med det nye regeringsgrundlag er Venstres holdning imidlertid ændret.

»Regeringsgrundlaget er jo et udtryk for, at regeringen nu består af tre partier, og der er selvfølgelig ønsker fra forskellig side. Jeg ser ikke noget problem i at forske i thorium,« siger Lars Chr. Lilleholt i dag.

Trods den nye regerings hensigter om at fjerne barrierer for thoriumforskning får den fortsat svært ved at finde flertal for det i Folketingssalen. Hverken Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet vil nemlig bakke op om forskning i kernekraft.

»Ganske vist siges thorium at være en light-version af den traditionelle kernekraft. Men det er altså kernekraft. Og vi respekterer fuldt ud beslutningen om, at vi ikke skal bruge kerne­kraft i den danske energiforsyning,« siger DFs energiordfører, Mikkel Dencker.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.