Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lektor om øget forsvarssamarbejde: Lyder lækkert men uden fyld

Danmark og Sverige vil udvide samarbejdet om eksempelvis overvågning og indkøb af uniformer.

København. Danmark og Sverige strømliner samarbejdet på forsvarsområdet, men reelt er der ikke særlig meget indhold i et øget samarbejde mellem de to nordiske lande.

Det siger lektor på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen som en kommentar til, at Danmark og Sverige fremover vil udveksle flere informationer og lave fælles indkøb af uniformer.

- Det lyder lækkert, men der er ikke ret meget fyld i det. Det skyldes simpelthen, at vi ikke har mere kapacitet til at brede vores samarbejde mere ud, end det allerede er, siger han.

Han har ikke set rammerne for det fremtidige samarbejde, men fremhæver, at der formentlig ikke vil blive brugt flere penge. Det øgede samarbejde kommer i lyset af et ændret trusselsbillede i Østersøen.

Danmark skal fremover udveksle radarbilleder med Sverige, indkøbe uniformer fælles og får lettere adgang til svenskernes sø,- land- og luftterritorium.

- Informationsdeling er gratis. Det kræver bare, at man trykker på en knap og udveksler informationer. Det koster ikke noget.

- Det, at vi køber uniformer sammen, er symbolpolitik. Når vi kigger på større anskaffelser - pansrede køretøjer, helikoptere, kampfly eller andet - så køber vi ikke sammen med de andre nordiske lande, siger Peter Viggo.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) tager senere tirsdag imod sin svenske kollega, hvor de vil drøfte det fremtidige samarbejde.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.