Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lavere integrationsydelse rammer danskere mere end flygtninge

En ændring i bonus for at kunne dansk koster danske statsborgere dyrere end flygtninge.

Regeringen vil skære i integrationsydelsen ved blandt andet at ændre i måden personer belønnes for at kunne dansk.

Det betyder, at danske statsborgere på integrationsydelse vil miste flere penge som følge af regeringens forslag end flygtninge.

Som et punkt i regeringens plan skal det såkaldte dansktillæg som modtagere af integrationsydelsen i dag får, hvis de taler sproget laves om til en danskbonus, skriver Politiken mandag.

Det betyder, at der ikke længere vil være en månedlig udbetaling på omkring 1500 kroner, men et engangsbeløb på 6000 kroner.

Ændringen fra tillæg til bonus betyder også, at det kun er personer omfattet af et integrationsprogram, der kan få pengene udbetalt, og det udelukker danske statsborgere.

- En dansk statsborger, som vender hjem fra et udlandsophold og modtager integrationsydelse, vil ikke kunne modtage en danskbonus, da vedkommende ikke deltager i et integrationsprogram med danskundervisning, bekræfter Finansministeriet over for Politiken.

Ministeriet bemærker, at det vil gælde en "begrænset personkreds, idet de fleste danskere, som vender hjem fra et EU-land, vil være berettiget til kontanthjælp."

Per april 2017 var 536 personer med dansk oprindelse på integrationsydelse.

- Jeg ved ikke, hvorfor regeringen har lavet det sådan, siger René Christensen, der er finansordfører for Dansk Folkeparti til Politiken.

Han forventer, at det undervejs i forhandlingerne vil blive lavet om, så flygtninge ikke er bedre stillet end danske statsborgere.

- Jeg er da helt sikker på, at regeringen også kan imødekomme, at de, der kan dansk, selvfølgelig skal kunne få engangsudbetalingen, siger han.

Beskæringen af integrationsydelsen er et element i regeringens plan for at få seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.