Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

LA's ungdomsformand: LA bør træde ud af regeringen

Liberal Alliance kan lørdag fejre 10-års jubilæum, men forud for landsmøde er der kritik af partitoppen.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) bør trække partiet ud af regeringen. Det mener Carl Andersen, landsformand for Liberal Alliances Ungdom, samt erhvervsmanden og prominent LA-støtte Asger Aamund forud for partiets landsmøde lørdag i København. Her skal Samuelsen som LA-leder holde tale for sine partifæller. Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) bør trække partiet ud af regeringen. Det mener Carl Andersen, landsformand for Liberal Alliances Ungdom, samt erhvervsmanden og prominent LA-støtte Asger Aamund forud for partiets landsmøde lørdag i København. Her skal Samuelsen som LA-leder holde tale for sine partifæller. Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv

København. Liberal Alliance skal ikke være en del af regeringen.

Hverken nu eller efter det næste folketingsvalg.

Partiet går for meget på kompromis med sig selv, og nu går den ikke længere.

Det mener Carl Andersen, landsformand for Liberal Alliances Ungdom, samt erhvervsmanden og prominent LA-støtte Asger Aamund forud for partiets landsmøde lørdag i København.

- Vi skal tilbage til det, der gjorde os store, siger Andersen.

Tilbage på et reformspor og et spor, hvor LA er en konstruktiv samarbejdspartner for en borgerlig regering, mener han.

- Nu står vi i en situation, hvor vi er bundet meget af et regeringsgrundlag, så vi ikke kan vise alle de varer, vi selv har på hylderne.

- Vi indgik masser af aftaler, før vi gik i regering, og vi fik en masse politik igennem, før vi kom i regering.

- Men dengang kunne vi stå med en selvstændig profil og sige, at det og det er ikke godt nok, eller det der vil vi have mere af, siger Andersen.

Partileder og udenrigsminister Anders Samuelsen får af Aamund ros for sit arbejde med LA de seneste ti år. Engang lå partiet til 0,0 procent i meningsmålingerne.

- Det var en utrolig flot præstation at få genrejst partiet fra Ny Alliances totale sammensmeltning. Det var flot, at Samuelsen havde modet, livskraften og stædigheden til at få det gennemført.

- Men der er et knæk på kurven, da man vælger at gå i regering. Det skulle LA ikke have gjort, siger Aamund.

Det gik ifølge Aamund helt galt i december sidste år. Her truede LA med ikke at stemme for finansloven, hvis ikke der forinden var aftalt historisk store skattelettelser.

LA opgav truslen, stemte for finansloven, og det endte med en lille skatteaftale.

- Jeg tror, de bliver straffet grusomt ved næste folketingsvalg, siger Aamund.

Folketingets sammensætning gør ifølge Aamund, at LA ikke kan få sin politiske plan gennemført.

- Så er det bedre at sidde udenfor med de rigtige svar end at sidde indenfor med de forkerte svar, siger Aamund.

Både Carl Andersen og Aamund mener trods kritikken, at Samuelsen fortsat er den rette leder for partiet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.