Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lars Løkke lægger ansigt til Venstres nye kampagne

»Venstre har sikret Danmarks økonomi. Nu gælder det fremtiden,« lyder et af hovedbudskaberne.

Lars Løkke sparker Venstres kampagne i gang (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2014)
Lars Løkke sparker Venstres kampagne i gang (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2014)

Som bekendt er valget ikke udskrevet endnu, men Socialdemokraterne har opført sig, som om de var i valgkamp nærmest siden nytår. Og hele Danmarks togstationer, facader, avissider og hjemmesider er blevet plastret til med outdoor-kampagner, annoncer og banner-reklamer prydet med statsministerens kontrafej og med budskaber om 'Det Danmark du kender', strammere asylregler, flere i arbejde og styr på økonomien.

Hidtil har Venstre holdt sig i ro, og socialdemokrater har spredt rygter om, at Lars Løkkes troværdighed er så ringe, at Venstre slet ikke tør bruge hans ansigt som front på en stor kampagne. Det har Venstre nu konsekvent afvist, og nu bliver det da også modbevist i den nye kampagne. For Lars Løkkes kontrafej skal bære Venstres kampagne ligesom Thorning-Schmidts bærer Socialdemokraternes. Allerede nu er der altså lagt op til et præsidentvalg med to altoverskyggende hovedpersoner.

Kampagnen, der bliver rullet ud tirsdag, kommer til at køre massivt i hele den kommende uge. Det er Venstres mest omfangsrige kampagne hidtil – i erkendelse af, at valgkampen de facto er i gang. Venstrefolk oplyser, at det kommer til at ligne en rigtig valgkamp i både regionale og landsdækkende printmedier, og massivt online med både almindelige annoncer, kampagnevideoer med mere.

»Venstre har sikret Danmarks økonomi. Nu gælder det fremtiden,« lyder et af hovedbudskaberne.

»Socialdemokraterne siger jo bare, at »vi skal videre«, men ikke hvor vi skal hen. Vi har derimod klare svar på vores politiske hovedområder,« siger Venstres politiske ordfører Inger Støjberg.

Man kan dog ikke få at vide hvor I mener, kontanthjælpsloftet skal ligge?

»Vi har svar på rigtig mange vigtige politiske spørgsmål. Jeg tror, valget ligger lige om hjørnet, men det er jo ikke til at vide, hvad Helle Thorning-Schmidt planlægger. Vi må bare erkende, at valgkampen er i fuld gang, selv om valget ikke er udskrevet. Og det er i erkendelse af det, at vi starter kampagnen nu,« siger Inger Støjberg.

Hun afviser pure, at man ikke skulle have haft til hensigt at køre valgkampen koncentreret om Løkkes person.

»Selvfølgelig gør vi det. Han er den dygtigste politiker, der overhovedet findes i Folketinget, og selvfølgelig skal han bære Venstres kampagne. Alt andet er bare sådan noget socialdemokratisk snak,« siger Inger Støjberg.

I annoncerne giver Venstre deres bud på bl.a. uddannelsespolitik, flere arbejdspladser, tryghed i hjemmet og på gaden, et bedre sundhedsvæsen og frit valg i velfærden.

Venstre starter deres kampagne tirsdag
Venstre starter deres kampagne tirsdag

Venstre sparker deres kampagne i gang tirsdag
Venstre sparker deres kampagne i gang tirsdag

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.