Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lars Løkke går i rette med Trumps Twitter-politik

Der er ikke plads til nuancer, når man kommer med sine politiske udmeldinger på Twitter, siger statsminister.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) går under tirsdagens spørgetime i folketingssalen i rette med den amerikanske præsident, Donald Trumps, udmeldinger på Twitter. Arkivfoto.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) går under tirsdagens spørgetime i folketingssalen i rette med den amerikanske præsident, Donald Trumps, udmeldinger på Twitter. Arkivfoto.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) går under tirsdagens spørgetime i folketingssalen i rette med den amerikanske præsident, Donald Trumps, udmeldinger på Twitter.

Alle nuancer forsvinder, når man kun har 140 tegn at formulere sig på, advarer han.

- Vi skal passe på, at vi ikke kommer i den anden lejr af Twitter-politikken, hvor vi lige så kort og lige så unuanceret giver gensvar.

- Det vil i hvert fald ikke være min tilgang til den nye amerikanske administration, siger Lars Løkke Rasmussen.

Det har vakt opsigt verden over, at den nye amerikanske præsident kommer med mange af sine bastante, politiske udmeldinger på det sociale medie Twitter, hvor man kun har 140 tegn til rådighed.

Donald Trump har brugt Twitter til at komme med mange af sine udmeldinger frem for at benytte den traditionelle vej gennem pressen.

Statsministeren er også selv kendt for at bruge de sociale medier meget.

Meldingen kommer, efter at Donald Trump har udstedt et midlertidigt indrejseforbud for personer fra Syrien, Irak, Yemen, Sudan, Iran, Somalia og Libyen i foreløbigt 90 dage.

Statsministeren påpeger dog, at hvert enkelt land har kontrol over sin egen grænse.

- Det er en legitim interesse at beskytte sit eget land mod terror.

Men det instrument, der øjensynligt er valgt, hvor man afskærer folk alene via deres nationalitet uanset alle andre omstændigheder for indrejse, det er set med mine øjne et meget upræcist instrument i forhold til det mål, man øjensynligt vil opnå.

- Nemlig at skanse sig mod terror, siger statsministeren.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.