Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lange uddannelser er stadig for de riges børn

Det er de veluddannedes børn, der flokkes på de lange videregående uddannelser. Ulighed i uddannelse er svær at komme til livs.

Arkivfoto. Det er stadig de veluddannedes børn, der flokkes på de lange videregående uddannelser. Ulighed i uddannelse er svær at komme til livs.
Arkivfoto. Det er stadig de veluddannedes børn, der flokkes på de lange videregående uddannelser. Ulighed i uddannelse er svær at komme til livs.

Trods noget nær 50 års politisk ønske om at give alle lige adgang til uddannelse, er der fortsat stor social slagside, når man opgør, hvem der i praksis har gavn af uddannelsessystemet.

Det viser en omfattende undersøgelse af uligheden i Danmark.

Mens den økonomiske ulighed ikke er stor, så kan forskerne se en stor og vedvarende ulighed, når det kommer til uddannelse.

40 procent af de unge fra overklassen og den højere middelklasse er i gang med en lang videregående uddannelse. Mens det kun gælder syv procent af de unge fra underklassen.

Niels Ploug, der er afdelingsdirektør i Danmarks Statistik og uddannet økonom, står i spidsen for undersøgelsen.

»Konsekvensen af ikke at have en uddannelse er, at ens arbejdsmarkedsforløb bliver mere ustabilt,« forklarer han.

»Jeg siger ikke, at man ikke kan klare sig på det danske arbejdsmarked uden at have en uddannelse. Men statistisk set får man altså flere ledighedsperioder undervejs. Og dermed mindre stabil beskæftigelse.«

De uuddannede får typisk også fysisk hårdere og mere nedslidende job. Dermed er de i større risiko for at ende på førtidspension.

Når det stadig i 2017 er sådan, at der er markant bedre chance for at få en kompetencegivende uddannelse, hvis ens forældre er veluddannede, så skyldes det ikke manglende politisk opmærksomhed, understreger Ploug.

Det handler snarere om, at politikerne ikke har fundet ud af, hvad der skal til for at skabe lighed i uddannelse.

Det billede kan Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, godt genkende.

»Man har forsøgt at ændre på det med forskellige værktøjer. Men uden ret meget succes,« erkender hun.

Anni Matthiesen fremhæver et forslag fra regeringen om at øremærke flere penge til daginstitutioner, der har mange børn fra svage familier.

»Det er ikke noget, der bliver løst hen over natten. Men på tværs af partierne er der enighed om, at tidlig indsats er noget, vi skal kigge mere på,« siger hun.

Men der er ikke brug for floskler, siger De Radikales uddannelsesordfører, Sofie Carsten Nielsen.

Regeringens besparelser på ungdommen rammer de unge, der kommer fra hjem uden bøger, lyder det.

»Vi radikale vil investere et vanvittigt beløb i uddannelser. Og det er guld værd for unge, der kommer fra hjem uden bøger,« siger hun i en kommentar.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.