Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Landmænd vil skyde endnu flere gæs og også gerne krager

Det er et stort fremskridt, at der må skydes flere bramgæs og skarver, mener landbruget. Men det er ikke nok.

Bestanden af bramgæs er vokset så meget, at landmændene ønsker en egentlig jagttid på fuglearten. Arkivfoto. Scanpix/Steffen Ortmann
Bestanden af bramgæs er vokset så meget, at landmændene ønsker en egentlig jagttid på fuglearten. Arkivfoto. Scanpix/Steffen Ortmann

København. Bramgæs og skarver er så skadelige for dansk landbrug og fiskeri, at flere end i dag skal skydes.

Det er meldingen fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), der har ændret reglerne, så et større antal dyr kan blive "reguleret", som det hedder i fagsprog.

Det er sket, kort efter at ministeren også har godkendt et særligt jægerkorps, der skal skyde sæler ved Bornholm, hvor fiskerne klager over at deres fangst bliver spist af sultne sæler.

Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer hilsner ministerens linje særdeles velkommen. Det fortæller viceformand Lars Hvidtfeldt.

- Det er et meget vigtigt fremskridt for os, siger han.

- Bramgæs har været i fåtal, derfor er den kommet på listen over arter, man ikke må drive jagt på. Men den har været i kraftig fremgang.

- De spiser simpelthen vores afgrøder, og græsset på markerne ude i det vestjyske, forklarer Hvidtfeldt.

Skarver er et problem for fiskere, men også hvis man gerne vil have en mangfoldig natur med mange fisk, mener han. Og bestanden af sæler er kommet ud af balance.

- Det er et tegn på, at man har fredet en art i en periode, så er den vokset. Og så begynder den lige pludselig at blive en problemart, siger Hvidtfeldt.

Danmarks Naturfredningsforening kritiserer derimod de nye regler. Foreningens præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen, mener, at ministeren blæser problemet ud af proportioner.

- Der er nogle, der har set sig vrede på de her dyr. Det er lidt ligesom de forhadte vandløb og de forhadte randzoner. Nu er det de forhadte gæs, de forhadte skarver og de forhadte sæler, siger hun.

Men ifølge Landburg og Fødevarer burde ministeren gå endnu længere. Organisationen ønsker en decideret jagttid på bramgæs, noget der dog vil kræve ændret EU-lovgivning.

Og der er også andre dyr, landmændene gerne ville have, der var færre af.

- Vi har jagttid på krager. Men man kunne godt se på, om det skulle udvides, for krager er dybest set en slags flyvende rotter.

Og også bævere, der blev sat ud i naturen i Danmark for ti år siden, bliver diskuteret i Vildtforvaltningsrådet, fortæller Hvidtfeldt.

- Bæverne har det med at bygge dæmninger og sætte marker og haver under vand. Det er et problem i Skandinavien, og den situation synes jeg ikke, vi skal komme i i Danmark, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.