Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Landdistrikter: Uacceptabelt at Diis ikke skal til Aarhus

Ingen institutioner er så vigtige, at de kun kan eksistere i hovedstaden, siger Landdistrikternes Fællesråd.

Det er uacceptabelt, at Socialdemokraterne ikke vil være med til at flytte Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, til Jylland.

Sådan lyder det fra Landdistrikternes Fællesråd.

- Det er et negativt signal at sende, at der er institutioner, der er så vigtige, at de kun kan eksistere i hovedstaden, siger Steffen Damsgaard.

- Det synspunkt deler vi ikke, og vi mener, at Diis kunne være meget velfungerende - også med en placering i Aarhus, siger han.

Steffen Damsgaard appellerer kraftigt til, at man i stedet for Diis finder en anden statslig institution, som kan flyttes ud af hovedstaden.

Regeringen kan ikke længere samle et flertal for udflytningen af Diis fra København til Aarhus, efter Socialdemokraterne tirsdag har stemt imod forslaget.

Liberal Alliance er også imod forslaget om udflytningen, og dermed kan regeringen ikke tælle til 90 mandater.

- Der har været massiv kritik af udflytningen i de høringssvar, der er givet. Vi har også selv forsøgt at få svar fra regeringen på noget af den kritik, som der er fremkommet.

- Og af de svar, regeringen har givet, fremgår klart, at placeringen af Diis i København er det, der er mest fornuftigt, siger medlem af Folketingets udenrigsudvalg Mogens Jensen (S) til DR Nyheder.

Flytningen af instituttet med 88 stillinger er en del af udflytningen af knap 4000 statslige arbejdspladser, som regeringen præsenterede i oktober sidste år. Udflytningen af instituttet kræver modsat de andre en lovændring og dermed et flertal i Folketinget.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.