Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Landbruget om miljøvenlig vækst: Vi løber en risiko

Der afsættes 3,9 milliarder kroner til miljøvenlig vækst i landbruget, men landmændene skal fortsat investere deres egne penge, påpeger Landbrug & Fødevarer.

Regeringen , SF og Enhedslisten er blevet enige om at afsætte næsten fire milliarder kroner frem til 2018 til blandt andet nye grønne stalde og et bedre vandmiljø.

Det betyder, at de landmænd, der vil investere i nye, moderne stalde, kan søge tilskud til omstillingen.

Men selv om landbruget glæder sig over muligheden for tilskud, påpeger formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, at det landmændenes sparepenge, der gambles med i en politisk usikker aftale.

»Vi skal huske, at der skal være nogle landmænd, som er parat til at tage risikoen og bruge deres sparepenge, og der skal være en bank, som er klar til at finansiere det. Men selvfølgelig bliver det nemmere at få økonomi i det, og det bliver nemmere at få det finansieret, når man får de her tilskud,« siger landmændenes formand.

Aftalen er indgået mellem regeringen og de røde støttepartier, og det betyder, at den kan ophæves igen, eller laves om, hvis den borgerlige fløj får magten efter det kommende valg. Martin Merrild havde foretrukket en bred aftale og penge målrettet til miljøregulering.

»Jeg havde gerne set en bred aftale, fordi jeg er enig med blå blok i, at der skulle sættes nogle flere penge af, som kan bruges til målrettet miljøregulering. Det er jo det, der har været stridspunktet,« siger han.

Martin Merrild understreger dog, at han er glad for, at en række landmænd nu får mulighed for hjælp til at lave miljøvenlige investeringer i moderne staldanlæg.

»Det er vigtigt, at pengene, der jo kommer fra landmændene, nu kommer ud til dem på en anden måde, sådan at de kan medvirke til at få gjort landmændene mere konkurrencedygtige og forny produktionen. Og det lever aftalen op til,« siger han.

Fødevareminister Dan Jørgensen er selvsagt også tilfreds med de cirka 850 millioner kroner, der skal bruges på nye stalde hvert år frem til 2018.

»Vi giver cirka 850 millioner kroner til nye grønne stalde. Det er investeringer, der mangler ude i erhvervet, og vil løfte produktionen, så den bliver mere effektiv, miljøvenlig og med et højere niveau af dyrevelfærd. Støtten vil give investeringer for op imod 3,3 milliarder kroner og skabe 1.600 job i landbruget,« siger han.

Landdistriktsprogrammet er den nationale udmøntning af midlerne i den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, og er en del af EUs fælles landbrugspolitik.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.