Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Landbrug & Fødevarer roser regeringens plan for økologien

Regeringens Økologiplan Danmark rummer takter, som peger meget længere frem end 2020, og det er er en vigtig fremtidssikring af økologien, mener Landbrug & Fødevarer.

Regeringens nye Økologiplan Danmark er en ganske visionær én af slagsen, der styrker fremtidens økologi. Det mener økologichef i Landbrug & Fødevarer Kirsten Lund Jensen, og hun glæder sig over regeringens prioriteringer.

»Vi synes, det er en rigtig visionær plan. Der bliver taget fat på mange forskellige områder, som peger ikke bare frem til 2020, men også længere frem. Det er rigtig positivt,« siger hun og fortsætter:

»Hvis en landmand skal lægge om, eller hvis en virksomhed skal lave en strategi, hvor de satser på økologi, så er det klart, at man skal kunne se, at det også er noget, samfundet vil på længere sigt end de næste fem år.«

Hun fremhæver, at regeringen har afsat 34 millioner kroner frem til 2018 til at styrke økologieksporten.

»Man har placeret eksporten helt fremme i planen, og det er vi helt enige i. Afsætningen af de økologiske produkter er grundstenen til, at vi kan få mere økologi i Danmark. For at det kan lykkes, skal det, der bliver produceret, simpelthen sælges,« fastslår økologichefen.

Det får også meget pæne ord med på vejen, at regeringen vil have flere ministerier til at lægge kræfter i at nå målet om en fordobling af det økologiske areal. Blandt andet kommer Undervisningsministeriet og Sundhedsministeriet mere på banen, når det handler om at sætte økologien på de offentlige kantinemenuer.

»Man gør en større indsats for at få tingene afstemt hele vejen rundt, og det, tror vi på lang sigt, kan være rigtig godt for økologien,« siger Kirsten Lund Jensen.

Hun roser også de 27 millioner, der er afsat til at gøre flere landmænd til bedre økologer blandt andet gennem bæredygtighedstjek.

Med Økologiplan Danmark følger samlet 400 millioner kroner og 67 konkrete tiltag, der skal sikre, at regeringen når sit mål om at fordoble det økologiske areal i 2020.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.