Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Læs Thornings mail om dagpengeregler

I år står 1. maj i resultaternes tegn.

Danmark er godt på vej ud af krisen. I marts faldt arbejdsløsheden med 1.500. Arbejdsløsheden er i dag den laveste i over 6 år. Vi har haft vækst i 6 kvartaler i træk. Der er styr på vores økonomi. Det er godt for Danmark. Og det er godt for alle de familier, som nu kan se mere lyst og trygt på fremtiden. Færre børn vokser op i fattigdom. Vi sætter hårdt ind mod social dumping. Vores børn lærer mere. Kriminaliteten falder. Siden 2011 har vi knoklet for at få Danmark tilbage på sporet.

Og vi er kommet langt.

Jeg er stolt over de resultater, vi har skabt i fællesskab. Vi er socialdemokrater. Og vi gør en forskel.

Det gælder også, når det handler om det emne, som optager os alle sammen: dagpengene.

Dagpengesystemet giver tryghed for den enkelte. Det er solidarisk. Og det skaber et stærkt og dynamisk arbejdsmarked, som er fundamentet for dansk økonomi. Derfor er det vigtigt for Socialdemokraterne, at vi har et solidt og attraktivt dagpengesystem.

Og derfor stemte vi imod det dagpengesystem, som Kristian Thulesen Dahl over en gang flæskesteg fik gennemført sammen med Lars Løkke i 2010.

Men ved folketingsvalget i 2011 stemte flere danskere på partierne bag dagpengereformen end før valget. Det er vilkårene i politik.

Siden 2011 har den socialdemokratisk ledet regering brugt over 4 mia. kr. på at afbøde konsekvenserne for de mennesker, der er kommet i klemme. Det er mange penge i en krisetid.

Vores indsats har betydet, at alle som er blevet berørt af Thulesen Dahl reformen har haft forsørgelse, de ellers ikke ville have haft.

Man skal ikke være i tvivl. Vi socialdemokrater ønsker et nyt dagpengesystem. Det skal være robust og trygt. Det skal være holdbart. Og færre skal opbruge deres dagpengeret. Men vi ønsker ikke flere hovsaløsninger, når det handler om dagpenge. Det prøvede man i 2010. Og det virker ikke.

Derfor har vi bedt en kommission om at komme med forslag til, hvordan fremtidens dagpengesystem skal se ud. Det er et arbejde, som er færdig i september. Lønmodtagerne sidder med i kommissionen. Og dem lytter vi naturligvis til.

Men vi har også vores egne holdninger til det nye dagpengesystem:

Vi ønsker ikke, at de arbejdsløse skal blive hængende i systemet. Derfor har vi også gennemført en beskæftigelsesreform, der hurtigere får ledige i arbejde. Og den solide vækst som regeringens økonomiske politik skaber er en garant for at der bliver skabt nye job.
Reglerne for genoptjening fungerer ikke godt nok. Derfor skal genoptjeningsreglerne nytænkes.

Lønmodtagerne skal have et incitament til at tage korte ansættelser. Det er uholdbart, hvis det ikke kan betale sig for dagpengemodtagere at tage et job uanset længde.

Vi har de penge, vi har. Vi skal have styr på de offentlige udgifter. Det gælder også udgifterne til dagpenge. Dagpengesystemet må ikke blive dyrere.

Endelig er det vores mål, at vi denne gang får skabt et trygt dagpengesystem. Det skal holde i mange år. Derfor er det vigtigt for os, at der findes en løsning, som et bredt flertal står bag.

Dette er vores ønsker for et nyt dagpengesystem.

  • Vi vil give kommissionen de bedst mulige arbejdsbetingelser.
  • Vi ønsker at skabe de bedste forudsætninger for en bred politisk aftale, ikke at grave skyttegrave på forhånd. Derfor kommer vi ikke til at fremlægge et fikst og færdigt forslag.
  • Vi vil have resultater. Og ikke politiske paradeforslag. Det er Socialdemokraternes overbevisning, at det er den bedste måde at sikre lønmodtagerne på.

Kan I have en god 1. maj. Jeg håber at se mange af jer i morgen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.