Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lærerforening: Vi har ladet os styre af test og mål

Der skal mere fokus på viden og indsigt i uddannelsessystemet, mener minister. Udmeldingen vækker begejstring.

»Vi har ladet os styre alt for meget af internationale målinger og elektroniske test, som siger forsvindende lidt om, hvad eleverne i virkeligheden kan,« siger formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.
»Vi har ladet os styre alt for meget af internationale målinger og elektroniske test, som siger forsvindende lidt om, hvad eleverne i virkeligheden kan,« siger formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) efterlyser mere fokus på viden og indsigt i stedet for mål og kompetencer i uddannelsessystemet.

Det er "rigtig gode toner", mener formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

Ministeren siger til Berlingske, at der har været "et dannelsestab" i uddannelsessystemet. Det er Anders Bondo Christensen enig i.

»Jeg har i flere år efterlyst, at vi tog en diskussion generelt i samfundet, om hvad det er, vi vil i vores uddannelsessystem, og ikke mindst hvad det er, vi vil med folkeskolen.«

»Vi har ladet os styre alt for meget af internationale målinger og elektroniske test, som siger forsvindende lidt om, hvad eleverne i virkeligheden kan,« siger han.

Professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Per Fibæk Laursen mener dog ikke, at der er tale om et dannelsestab.

»Jeg ser det snarere på den måde, at der er blevet større uenighed, større uklarhed og mere tvivl, om hvad dannelse overhovedet er - og om det er et meningsfyldt begreb i dag.«

»Det er mere den mangfoldighed og usikkerhed i synspunkter, jeg synes, der karakteriserer den aktuelle situation, end det er egentlig tab i dannelsen,« siger han.

Men professoren er helt enig med ministeren og Anders Bondo Christensen, i at der mangler fokus på viden og indsigt.

»Det er gennem nogle år blevet nedvurderet, at skolen har brug for sådan nogle klassiske prioriteringer som kundskab, viden, indsigt og forståelse.«

»De er klart blevet nedprioriteret i de senere års bestemmelser om mål og indhold. Så der er jeg helt på linje med hende (undervisningsminister Merete Riisager, red.),« siger han.

Jens Philip Yazdani, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, er begejstret for ministerens "nye toner". Han mener også, at der har været et dannelsestab.

»Fokus har været for meget på konkrete kompetencer og for lidt på den almene dannelse og den personlige myndighed, som gymnasiets formål er.«

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.