Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lær at læse eller bliv skåret i kontanthjælp

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen vil afsætte 250 millioner kroner til at give kontanthjælpsmodtagere under 30 år basale færdigheder, og hvis de pjækker, vil de blive trukket i kontanthjælpen.

»Hvis samfundet betaler for et kursus, så dine beskæftigelsesmuligheder bliver bedre i fremtiden, og du ikke dukker op, så kan du sanktioneres,« siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).
»Hvis samfundet betaler for et kursus, så dine beskæftigelsesmuligheder bliver bedre i fremtiden, og du ikke dukker op, så kan du sanktioneres,« siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

Hvis man er under 30 år, kontanthjælpsmodtager og uden ungdomsuddannelse, skal man lære at læse, skrive og regne, hvis man vil beholde sin fulde kontanthjælp, lyder det fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), der vil afsætte 250 millioner kroner til voksenundervisningen, skriver avisen.dk.

»Det må være i den unges egen interesse, så jeg vil tro, at langt de fleste vil tage imod det. Man må dog ikke se bort fra, at der er nogle i den her målgruppe, der har ret dårlige erfaringer med at være på skolebænken,« siger Mette Frederiksen til Avisen.dk.

Forslaget er et af flere elementer i den kontanthjælpsreform, der forventes at blive fremlagt i næste uge, og som også vil indeholde forslag til såkaldte »nyttejob« samt om beskårede kontanthjælpsydelser til visse grupper.

Ministeren pointerer, at reformforslaget læner sig op ad »ret og pligt«, og det vil også gøre sig gældende for delelementet om at placere de unge uden færdigheder på skolebænken.

»Hvis samfundet betaler for et kursus, så dine beskæftigelsesmuligheder bliver bedre i fremtiden, og du ikke dukker op, så kan du sanktioneres,« siger ministeren således til avisen.dk.

I det konkrete forslag har Mette Frederiksen taget udgangspunkt i en rapport foretaget af revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte i 2012, som konkluderer, at mindre end 10 procent af de i alt 108.000 kontanthjælpsmodtagere, som har svært ved de basale færdigheder, fik et tilbud, der kunne have styrket disse færdigheder.

»At flytte unge fra kontanthjælp over i beskæftigelse kan hurtigt blive et meget kort eventyr. Vi skal have dem til at bide sig fast på arbejdsmarkedet, og det kræver både helt basale færdigheder og uddannelse. Det har været et mantra i mange år, at man hurtigst muligt skulle tilbage på arbejdsmarkedet, hvor vi er ved at dreje beskæftigelsespolitikken derhen, hvor det bliver den bedste vej tilbage,« lyder det fra Mette Frederiksen til avisen.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.