Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lægeformand: Ny aftale presser sygehusansatte endnu mere

Formanden for Lægeforeningen mener, at der er for lidt fokus på kvalitet i regionernes aftale med regeringen.

Regeringens krav om en produktivitetsstigning på to procent står ved magt. Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2017
Regeringens krav om en produktivitetsstigning på to procent står ved magt. Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2017

København. Lægeforeningen kalder det trist, at regeringen og regionerne til næste år fastholder kravet om to procent højere effektivitet i sundhedsvæsnet i den nye aftale for regionernes økonomi, der blev indgået tirsdag aften.

- Jeg er skuffet og overrasket over, at finansministeren fastholder produktivitetskravet.

- Det er et krav, der presser sygehusafdelingerne urimeligt hårdt og skaber et meget ensidigt fokus på produktion i en tid, hvor vi har mere behov for at kigge på kvalitet, sammenhæng og gode forløb for patienterne, siger foreningen formand, Andreas Rudkjøbing.

Han er slet ikke i tvivl om, at det vil komme til at mærkes på sygehusafdelingerne.

- Det betyder, at personalet skal løbe hurtigere. Helt konkret skal man løse to procent flere opgaver for de samme penge, og det er en proces, der har stået på i mange år efterhånden.

- Det betyder, at kvaliteten ikke kan udvikles, og derfor er der behov for, at man for alvor skifter fokus på sygehusområdet, mener han.

Og der er ikke megen trøst at hente i, at regeringen og regionerne vil sætte en større analyse i gang af styringen af sundhedsområdet for at se, om noget kan gøres bedre og billigere.

- Jeg er selvfølgelig tilfreds med, at der trods alt er blevet lyttet til kritikken af den nuværende styring af sygehusvæsnet, men jeg frygter, at det bliver en syltekrukke.

- Det er en omfattende øvelse i en situation, hvor vi har brug for mere konkret handling i forbindelse med produktivitetskravet, siger han.

Lægeforeningen er en paraplyorganisation, der repræsenterer Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger og Praktiserende Lægers Organisation.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.