Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

LA vil skrotte krav om kvinder i virksomhedsledelse

Et nyt beslutningsforslag fra Liberal Alliance vil fjerne opstillede måltal for kønssammensætningen i ledelsen hos store virksomheder. K støtter forslaget. »En falliterklæring,« mener Enhedslisten.

Laura Lindahl mener, at hvis virksomhedsledere kan se, at det giver et positivt afkast at have både mænd og kvinder i ledelsen, så vil de gøre det helt af sig selv. ?Foto: Niels Ahlmann Olesen
Laura Lindahl mener, at hvis virksomhedsledere kan se, at det giver et positivt afkast at have både mænd og kvinder i ledelsen, så vil de gøre det helt af sig selv. ?Foto: Niels Ahlmann Olesen

Det er at gøre kvinder en tvivlsom tjeneste, når politikerne opstiller måltal for den kønsmæssige sammensætning af ledelserne i landets store virksomheder og statslige institutioner.

Med de nuværende regler kan man endda tale om en form for »kønskvote light«, mener ligestillingsordfører Laura Lindahl fra Liberal Alliance. Partiet vil med et nyt beslutningsforslag afskaffe de såkaldte måltal, der har til hensigt at fremme kvinders rolle og position i store virksomheder og institutioner.

For Laura Lindahl skyldes modstanden både »det bureaukratiske bøvl« og ideologiske årsager.

»Jeg mener slet ikke, at vi politisk skal blande os i, hvordan kønssammensætningen er i bestyrelser og ledelser. Vi mener, at det er den enkeltes kvalifikationer, der skal være afgørende for, om man får et bestemt job. Hvis jeg fik et job på baggrund af en kvote, så ville jeg ikke ane, om jeg var dygtig, eller om de lige manglede en kvinde for at nå et måltal på 40 procent,« siger LA-ligestillingsordføreren.

Måltallene blev vedtaget ved lov under den tidligere regering anført af daværende ligestillingsminister Manu Sareen.

Initiativet pålægger alle statslige institutioner og de knap 1.200 største børsnoterede virksomheder at opstille måltal for antallet af kvinder i deres respektive bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer.

Samtidig skal statslige institutioner og virksomheder med 50 eller flere medarbejdere udarbejde en politik for at øge antallet af det underrepræsenterede køn på øvrige ledelsesniveauer. Modsat egentlige kønskvoter medfører det ikke sanktioner, hvis måltallene ikke opfyldes.

LA: Vi prioriterer forskelligt

Senest har en stor undersøgelse fra Den Internationale Valutafond gennem en analyse af to millioner europæiske virksomheder konkluderet, at virksomheder med kvinder i direktionen eller bestyrelsen tjener flere penge end virksomheder, hvor det ikke er tilfældet.

Laura Lindahl ser undersøgelsen som et bevis på, at udviklingen er i fuld gang og ikke behøver hjælp fra påtvungne måltal.

»Hvis virksomhedsledere kan se, at det giver et positivt afkast at have diversitet i ledelsen, så gør de det formentlig helt af sig selv. Omvendt kan du ikke konkludere, at fordi der er en bestemt mængde kvinder og mænd, så får du per definition en bedre bundlinje.«

Laura Lindahl mener, at det må være »selvindlysende for de fleste, at kønsforskelle eksisterer«, og at mænd og kvinder »prioriterer forskelligt«.

»Jeg tror ikke, det er en tilfældighed, at flere mænd er tømrere, murere og VVSere, mens flere kvinder er sygeplejersker og frisører. Der er noget grundlæggende forskelligt i os, fordi kvinder har et omsorgsgen, der betyder, at vi prioriterer anderledes end mænd. Kvinden tænker, hvor meget får jeg ud af at lægge de ekstra timer i arbejdet i forhold til at være sammen med familien. For en mand er der generelt mange andre ting på spil som position og magt.«

Mange vil formentlig se forslaget som en glidende tackling på mange års kamp for ligestilling. Er du opmærksom på det?

»Ja, men ligestilling for mig er ikke resultatlighed. Jeg har ikke noget selvstændigt mål om ligeløn eller et bestemt antal kvinder i ledelse. Jeg tror heller ikke, vi nogensinde får bare 30 procent mandlige frisører, men det ser jeg ikke som et problem, vi skal lovgive om. Udviklingen er i gang, og kvinderne er på vej, men det er, som om man ikke tror, at vi kvinder kan selv. På mit eget køns vegne er jeg ærgerlig over, at tiltroen til os ikke er større,« siger Laura Lindahl.

De Konservative stemte tilbage i 2012 imod indførelsen af måltal og støtter i udgangspunktet LA-forslaget om at afskaffe dem, oplyser partiets ligestillingsordfører, Mette Abildgaard.

DF kan leve med måltal

Også Dansk Folkeparti var modstandere af måltal, da de blev indført under den tidligere regering. Det samme var Venstre, men i dag siger partiets ligestillingsordfører, Jakob Engel-Schmidt:

»Jeg har selv drevet virksomhed, og der er efter min mening ikke nogen, der skal fortælle danske virksomhedsejere, hvordan de skal sammensætte deres ledelse eller bestyrelse. Til gengæld ved jeg, at de fleste virksomhedsledere er fornuftige og har fokus på at få ledelser med både mænd og kvinder og mangeartede kompetencer. Nu har man nogle måltal, og så længe der ikke er sanktioner forbundet med det, lever jeg med dem. Jeg kan se mange positive tanker med Liberal Alliances forslag, men vi er næppe klar til at støtte det.«

»Falliterklæring«

De Radikales Sofie Carsten Nielsen mener, at det er vigtigt at skubbe på udviklingen ved hjælp af måltal.

»Hvis man ikke anerkender, at der i dag findes strukturer, som forhindrer, at man finder de bedst kvalificerede, også blandt kvinder, så har man skyklapper på,« siger hun.

Enhedslistens ligestillingsordfører, Pernille Skipper, er »rigtigt, rigtigt ærgerlig« over forslaget fra Liberal Alliance.

Partiet havde gerne set egentlige kønskvoter med tilhørende sanktionsmuligheder.

»Med den hast vi har på udviklingen i dag, så får vi ikke reel ligestilling, mens du og jeg lever,« siger hun.

Pernille Skipper ser manglende ligeløn som et stort og selvstændigt problem:

»Det er en falliterklæring for kvindekønnet ikke at have en målsætning om at fremme ligestilling i samfundet. Når kvinder får mindre i løn end mænd for det samme arbejde, så er det ikke, fordi kvinder er dummere eller dårligere end mænd. Det er et selvstændigt problem, fordi kvinder har ringere muligheder i livet.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.