Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

LA vil lade pengepungen afgøre familiesammenføring

LA vil helt sløjfe tilknytningskravet, når en udenlandsk ægtefælle skal familiesammenføres til Danmark.

Har du et job på hånden, eller er du forsørget af din ægtefælle, kan du få lov til at komme til Danmark. Ellers ikke.

Sådan lyder et forslag, som Liberal Alliance tager med til forhandlingsbordet, når regeringen inden længe skal se på reglerne for familiesammenføring.

»Hvis man vil flytte til Danmark, skal man have et arbejde og kunne forsørge sig selv. Kan man det, er vi sådan set ligeglade med, hvor længe man har boet i udlandet,« siger udlændingeordfører Christina Egelund (LA).

De kommende forhandlinger er udløst af en dom fra Menneskerettighedsdomstolen. Den afgjorde i maj, at den danske 26-års-regel er udtryk for forskelsbehandling.

Reglen betyder blandt andet, at personer, der har været danske statsborgere i 26 år, ikke skal leve op til det omdiskuterede tilknytningskrav.

Kravet går ud på, at et ægtepar for at blive familiesammenført skal kunne vise, at de ikke har større samlet tilknytning til et andet land end Danmark.

Uden 26-års-reglen vil også danske statsborgere og deres udenlandske ægtefæller skulle leve op til tilknytningskravet.

Christina Egelund er enig i, at 26-års-reglen er diskriminerende. Hun kalder samtidig tilknytningskravet for rigidt:

»Jeg har selv boet i udlandet i ti år og har taget min kæreste med mig tilbage. Realiteterne er, at vi rejser på kryds og tværs af landegrænser. Det er rigidt at dele op i, hvor mange år man har boet forskellige steder.«

»Vi foreslår, at man i stedet skal kunne vise, at man har et arbejde og kan forsørge sig selv. Og man må ikke trække på de offentlige kasser i de første fem år. Det er en enkel tilgang, hvor vi ikke diskriminerer i forhold til, hvor folk har boet henne.«

I den ordning, I foreslår, vil nogle danske statsborgere fortsat få afslag på at få en ægtefælle med hertil?

»Hvis din ægtefælle ikke er i stand til at forsørge sig, og du heller ikke er i stand til det, så kan man ikke komme ind,« siger Christina Egelund.

Hverken Venstre-regeringen eller Dansk Folkeparti ønsker at sløjfe tilknytningskravet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.