Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

LA om skoledag: Burde være strafbart at spilde børns tid

Børn spilder deres tid på brætspil og youtube-videoer efter folkeskolereformen indførte lange dage, mener LA.

København: Nu må politikerne skære længden af skoledagen ned og stoppe med at spilde børns tid.

Så direkte lyder det fra Liberal Alliance, efter at et notat fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, har afsløret, at 76,1 procent af de 15.682 elever, som er med i undersøgelsen, mener, at skoledagen er lidt eller alt for lang.

Liberal Alliances undervisningsordfører Merete Riisager mener, at børn har "ret til fritid":

- Jeg synes, der er noget kuldslået over, at forligspartierne har været så lidt optagede af kvaliteten i børnelivet, da de lavede den lange skoledag. Det er altså ikke ligegyldigt, hvad børnene laver, mens mor og far er på arbejde.

- Livet leves lige nu og her, og det burde være strafbart at spilde andre menneskers tid, hvis man ikke har en god grund. Også når der er tale om børn, lyder det fra Merete Riisager i en pressemeddelelse.

Hun mener, at den længere skoledag langt fra er lig med mere kvalitets læringstid for børnene:

- Den lange skoledag, hvor der er indlagt timer til brætspil og youtube-videoer bør tages af bordet. I stedet bør man sikre, at eleverne får en kortere skoledag med fokus på kvalitet, med gode undervisningsmaterialer og dygtige lærere.

- Man bliver altså ikke dygtig af at sidde længe ovre i skolen - det er den gode undervisning, der gør forskellen, siger Merete Riisager.

Hun oplyser, at hun har talt med "en lang række elever, der oplever, at de spilder deres tid på UU-timer og tvungne lektie-caféer":

- I stedet for at løbe en tur omkring skolen, vil de heller til en sport, de brænder for. Og i stedet for at sidde og spille brætspil, vil de gerne have deres egen tid. Det er et ønske, man bør lytte til, siger Merete Riisager.

Hun frygter, at de lange skoledage betyder, at børn ikke får lært at administrere deres egen tid, fordi det i stedet er voksne, der sætter dem i gang.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.