Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

LA: Behovet for en stor reform er enormt

Danmark har mere gunstige overførselsindkomster end vores nabolande.

LAs Joachim B. Olsen er ikke sikker på, at regeringen har det, der skal til, for at gennemføre de nødvendige ændringer i kontanthjælpssystemet.
LAs Joachim B. Olsen er ikke sikker på, at regeringen har det, der skal til, for at gennemføre de nødvendige ændringer i kontanthjælpssystemet.

Der er brug for en markant reform af kontanthjælpssystemet, og det kan ikke gå hurtigt nok med at få det gjort.

Beskæftigelsesordfører i Liberal Alliance, Joachim B. Olsen, kræver handling fra regeringen i kølvandet på Dansk Arbejdsgiverforenings årlige arbejdsmarkedsrapport, der viser, at Danmark er det land, hvor det bedst kan betale sig ikke at arbejde.

- Rapporten bør være pligtlæsning for regeringen. Her står det stort på hvidt, at de sociale ydelser er så høje her i landet, at den økonomiske gevinst ved at tage et arbejde er stort set ikke-eksisterende, især for par og enlige med børn, forklarer Joachim B. Olsen i pressemeddelelse.

Han er ikke sikker på, at regeringen har det, der skal til, for at gennemføre de nødvendige ændringer.

- Behovet for en stor reform er enormt, men jeg frygter, at regeringen ikke har modet til at gøre det, der skal til for at løfte tusindvis af mennesker fra passiv forsørgelse til arbejdsmarkedet – nemlig at sænke ydelserne, så det bliver mere attraktivt at arbejde frem for at blive forsørget af det offentlige, lyder det fra Joachim B. Olsen.

I rapporten fra Dansk Arbejdsgiverforening, som Jyllands-Posten søndag beskriver, fremgår det, at de sociale kompensationer og overførselsindkomster er højere i Danmark end i Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien.

Og det er netop i de omkringliggende lande, at Danmark bør søge inspiration, når man skal i gang med at se på den kontanthjælpsreform, som regeringen har planer om at gennemføre.

- Sammenlignet med de andre nordiske velfærdssamfund sakker Danmark bagud i evnen til at skabe beskæftigelse. En af de vigtigste faktorer er det høje danske niveau for sociale ydelser. Kontanthjælpen presser mindstelønningerne op, hvilket skubber danskere ud af arbejdsmarkedet. Det skal vi have gjort noget ved, forklarer Joachim B. Olsen.

Regeringen ventes inden for kort tid at fremlægge sit bud på en reform af kontanthjælpssystemet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.