Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kun halvt så mange politikadetter som ønskes på første hold

56 læser 1. marts til politikadet på Politiskolen i Brøndby. Det er halvt så mange, som Rigspolitiet ønskede.

56 elever er optaget som politikadetter på den nye uddannelse, som begynder 1. marts 2017 på Politiskolen i Brøndby

Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

470 ansøgere søgte om optagelse. Rigspolitiet indkaldte 282 ansøgere til prøve, hvor 182 deltog i januar i år. Over halvdelen - 57 procent - klarede ikke den fysiske prøve

Rigspolitiets HR-direktør Anne Erlandsen havde gerne set flere.

- Vi havde naturligvis gerne set et fuldt hold på 125 studerende, men vi må konstatere, at det især fysisk kræver kvinder og mænd af den helt rette støbning at bestå optagelsesprøven, siger Anne Erlandsen.

- Og vi vil ikke gå på kompromis med niveauet. Den fysiske uddannelse til politikadet-uddannelsen og basisuddannelsen er identisk.

Rigspolitiet må fastholde de samme fysiske krav, da mange politibetjente rekrutteres fra politikadetterne.

I finanslovaftalen regner politikerne med, at der optages 245 elever, som 1. september 2018 skal være færdige som politikadetter.

- Vi fortsætter ufortrødent med at forsøge at tiltrække kvalificerede ansøgere, men vi er selvfølgelig ikke herrer over, hvor mange og hvem der søger ind på hverken politikadet-uddannelsen eller politiets basisuddannelsen, siger Anne Erlandsen.

I uddannelsen lærer eleverne bevogtning, etik, moral, magtanvendelse, operativ førstehjælp og skydning. Uddannelsen varer et halvt år, da eleverne også får viden om grænsekontrollens opgaver.

Politikadetterne tilbydes efter endt uddannelse job i en politikreds, som laver grænsekontrol eller større bevogtning. Det gælder for tiden Syd- og Sønderjyllands Politi, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Københavns Politi.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.