Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kun Dronningen står nu over Pia Kjærsgaard

Som Folketingets nye formand har Pia Kjærsgaard det næsthøjeste embede i Danmark. Kun dronning Margrethe står nu over DF-stifteren.

Pia Kjærsgaard (DF) blev fredag valgt til formand for Folketinget. Hun afløser Mogens Lykketoft (S), og er den første kvindelige formand for Folketinget.
Pia Kjærsgaard (DF) blev fredag valgt til formand for Folketinget. Hun afløser Mogens Lykketoft (S), og er den første kvindelige formand for Folketinget.

Lars Løkke Rasmussen (V) er Danmarks nye statsminister, men formelt står han under Pia Kjærsgaard (DF), som efter lidt armlægning mellem Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, er blevet valgt til Folketingets formand.

Historiker og forfatter Lars Hovbakke Sørensen forklarer, hvorfor rollen som formand er så betydningsfuld.

»Man regner det for at være så højt et embede, fordi det er Folketinget, der bestemmer, hvem der skal danne regering, og hvem der skal være statsminister. Sådan har det været, siden vi indførte parlamentarismen i 1901,« siger han til bt.dk.

»Det er lidt som i en privat virksomhed. Folketingets formand er bestyrelsesformand og statsministeren er direktøren, som sammen med regeringen varetager den daglige ledelse af landet,« forklarer historikeren.

Den brede offentlighed ser primært Folketingets formand under indslag i TV fra debatterne i Folketinget, hvor han eller hun skal holde styr på talerrækken og sørge for god ro og orden. Men Pia Kjærsgaard får som formand mange andre vigtige opgaver.

»Formanden er en person, som både har en stor betydning, både formelt og reelt. Når Dronningen kommer og åbner Folketinget, er det Folketingets formand, der tager imod hende. Og når der er statsbesøg, er formanden en vigtig officiel person, der er med til at modtage statsoverhovedet fra det andet land. Det er en person, som altid er med, når der sker noget vigtigt - på linje med statsministeren,« forklarer Lars Hovbakke Sørensen.

Pia Kjærsgaard bliver også en fast deltager ved fester og andre officielle begivenheder, når Dronningen får statsbesøg af andre royale overhoveder.

Som Folketingets formand får hun samme løn som statsminister Lars Løkke Rasmussen - 1.470.744,45 kroner om året. Hun får også stillet en bil med chauffør og en bolig ved Christiansborg til rådighed.

DF-veteranen overtager posten som Folketingets formand fra Socialdemokraten Mogens Lykketoft.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.