Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kulturminister tager afstand fra DR-satire med Allerslev

Det var over stregen med DR-satire, da Anna Mee Allerslev sagde farvel til politik, mener Mette Bock.

Det var over stregen med DR-satire, da Anna Mee Allerslev sagde farvel til politik, mener Mette Bock.
Det var over stregen med DR-satire, da Anna Mee Allerslev sagde farvel til politik, mener Mette Bock.

Kulturminister Mette Bock (LA) tager afstand fra DR, som i onsdags sendte to satirikere til pressemøde med københavnerpolitikeren Anna Mee Allerslev (R), hvor hun annoncerede sit farvel til politik efter en række møgsager.

»Det var dumme, dumme spørgsmål i en situation, hvor et menneske har den måske værste dag i sit liv.«

»Helt udstillet. Holder pressemøde og så står der en komiker fra DR og stiller de mest tåbelige spørgsmål. Hvad er det for noget? Jeg læste i dag, at hans redaktør tilmed finder det i orden.«

»Det er altså langt, langt ude, at man kan tillade sig det. Men det værste er, at redaktøren bakker den her opførsel op,« siger Bock ifølge denoffentlige.dk på Aarhus Universitet, hvor hun deltager i international konference om konstruktiv journalistik.

Anna Mee Allerslev (R) trak sig fra posten som beskæftigelses- og integrationsborgmester og politisk leder for De Radikale i København.

Det var adskillige skandalesager og voksende pres fra partifæller, der fik hende til at opgive alle sine poster i politik kort før kommunalvalget 21. november. Her var hun ellers spidskandidat for sit parti.

Det er blandt andet kommet frem, at Allerslev lånte lokaler på rådhuset ganske gratis til sin bryllupsreception i august. Normalt er lejen 65.000 kroner. De penge har hun siden betalt.

Allerslev måtte svare på, om hun var til »Sex and the City« eller »Game of Thrones«. En anden spørger fra DR ville høre om Allerslevs forhold til frysemad.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.