Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kulturminister håber på bredt medieforlig

Kulturministeren tror på bredt medieforlig, men oppositionen skal acceptere sparekrav i DR, siger Mette Bock.

Kulturminister Mette Bock (LA) tror på et bredt medieforlig, men oppositionen skal acceptere sparekrav til DR, siger hun efter sættemødet med partierne. Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Kulturminister Mette Bock (LA) tror på et bredt medieforlig, men oppositionen skal acceptere sparekrav til DR, siger hun efter sættemødet med partierne. Scanpix/Mads Claus Rasmussen

»Jeg går til forhandlingerne med ønske om at få et bredt forlig. hvis man starter med at være pessimist, så tror jeg ikke, at man kommer særlig langt.«

Det siger kulturminister Mette Bock (LA) efter sættemødet med partierne om regeringens udspil til et nyt femårigt medieforlig.

»Så jeg vil gøre, hvad jeg kan for at få et bredt forlig. Jeg synes, at stemningen var god i dag. Så jeg er optimist,« siger Mette Bock.

Regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt, at DR skal spare en femtedel af budgettet over fem år, og licensen skal afskaffes. Det skal partierne acceptere for at deltage i forhandlingerne.

»Det er jo sådan, at vi lægger den ramme frem. Der er jo lavet en aftale med Dansk Folkeparti om besparelsen på Danmarks Radio. Og at vi fjerner licensen, og lægger den på finansloven,« siger kulturministeren.

»Den ligger fast. Der er ikke noget at forhandle om der. Det er en præmis for de kommende forhandlinger. Vi begynder ikke at åbne på spørgsmålet om reduktionen i DR.«

Mette Bock understreger, at der er "rigtig meget" at forhandle om. Der ligger 800 millioner kroner på bordet, påpeger hun.

Ingen partier har meddelt, at de forlader forhandlingerne, forklarer kulturministeren.

»Det er mit indtryk, at alle møder op næste gang,« siger Mette Bock.

Socialdemokratiets kulturordfører Mogens Jensen oplyser, at de har fået udleveret "nogle tal".

»Der er massive besparelser. Også på det, som regeringen har lagt frem på public service. Og dansk indhold i fremtiden. Men vi er nødt til lige at få tygget tallene igennem,« siger Mogens Jensen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.