Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kulegravning for millioner

De borgerlige har nedsat flere undersøgelseskommissioner end de socialdemokratiske regeringer. Nu skal det være slut, lover blå blok.

Udgifterne til den igangværende Skattesags-
kommission, der ledes af landsdommer Lars 
E. Andersen, var i det forgangne år 8,9 mio. kr.
Udgifterne til den igangværende Skattesags- kommission, der ledes af landsdommer Lars E. Andersen, var i det forgangne år 8,9 mio. kr.

For blot få uger siden troede regnedrengene i Justitsministeriet, at prisen for den igangværende Skattesagskommission lød på fire mio. kr. for 2012.

Kommissionen kulegraver, om tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V) forsøgte at misbruge sin ministerpost og sit forvaltningsapparat til at få ram på Helle Thorning-Schmidt (S) i hendes og ægtefællen Stephen Kinnocks private skattesag i 2010.

For få dage siden justerede Justitsministeriet prisen på kommissionen til 4,8 mio. kr., og i dag lyder kommissionens udgifter i det forgangne år på 8,9 mio. kr.

»Det ekstraordinære er, at udgifterne til bisidderne i Skattesagskommissionen har været meget større end i tidligere kommissioner,« forklarer Henning Jensen, driftsøkonomichef i Justitsministeriet. »Det skyldes især, at høringerne ligger langt tættere end i tidligere kommissioner.«

Det er langtfra nyt, at de såkaldte undersøgelseskommissioner bliver en kostelig affære og dyrere end ventet. Folketinget har mulighed for at nedsætte en gruppe af eksperter, de senere år med en landsdommer i spidsen, til at afdække mistanker om fejl i forvaltningen eller undersøge historiske forløb. Kommissionen får en årrække til at undersøge, hvad der skete, og om nogen kan kritiseres. Men skatteyderne må indstille sig på, at dommer, eksperter og bisiddere de advokater, som bistår de indkaldte vidner har en pris.

19 bisiddere får mindst 18.125 kr pr. dag

Eksempel: Hver gang Skattesagskommissionen gennemfører en afhøring på Fremtidsvej i Søborg, skal hver af de 19 bisiddere have mindst 18.125 kr. for én dags arbejde. Beløbet omfatter advokaternes forberedelse, men alene i 2012 var der 13 afhøringsdage, hvad der udløser en regning på næsten 4,5 mio. kr. Alene til advokater. Hertil kommer husleje, rejseudgifter, kontorhold og løn til kommissionsmedlemmerne. Som formanden for Skattesagskommissionen, landsdommer Lars E. Andersen, formulerer det:

»Det koster mange penge, når vi holder et møde. Vi er fem jurister i kommissionen og 19 bisiddere, altså 24 jurister. Jeg tror aldrig nogensinde, at jeg har været med i en retssag med 24 jurister. Det kan godt ske, at man kan bygge en børnehave eller flere børnehaver for de penge. Men det er jo en politisk prioritering,« siger Lars E. Andersen.

Personligt får han sin normale landsdommerløn på 75.000 kr. før skat om måneden plus et tillæg på 25 procent for at lede kommissionen.

I alt førte Danmark i 2012 undersøgelseskommissioner for 27,3 mio. kr., oplyser Justitsministeriet. Beløbet omfatter de igangværende undersøgelser om skattesagen, statsløsesagen, Blekingegadebanden og bevæggrundene for og fangehåndteringen i Irak- og Afghanistan-krigene og et beløb til den nu afsluttede Farum-kommission.

Justitsministeriet har ikke nogen samlet oversigt over udgifterne på tidligere kommissioner, men en gennemgang viser, at Danmark siden 1985 har ført undersøgelseskommissioner for mindst 349,8 mio. kr. i løbende priser. Prisen er signifikant højere i nutidskroner, og enkelte gamle kommissioner kender ministeriet ikke prisen på.

Dyre og langsomme kommissioner

For et år siden åbnede landets dommere debatten om, hvorvidt politikerne nedsætter undersøgelserne for hurtigt. For kommissionerne er dyre, trækker ud i årevis og kaster sjældent brugbare resultater af sig, lød kritikken. Desuden påpegede dommere og eksperter, at undersøgelserne er en kortslutning af magtens tredeling, fordi dommere kommer til at lægge navn til sager, som ofte bunder i politiske uenigheder på Christiansborg.

Sagt uden omsvøb: Risikoen er, at politikere forsøger at bruge en dommers underskrift til at få ram på politiske modstandere. Siden da har Dommerforeningen haft foretræde for Udvalget for Forretningsorden i Folketinget og argumenteret for, at politikerne bør præcisere og begrænse brugen af undersøgelseskommissioner, oplyser landsdommer Mikael Sjöberg, formand for Dommerforeningen.

Det har dog ikke ændret på, at en dommer og hans kommission de næste fem år f.eks. skal afdække forhold fra Irak- og Afghanistan-krigene, herunder om grundlaget for at gå i krig i Irak i 2003. Sjöberg fastslår, at det er et politisk spørgsmål, om kommissionerne er pengene værd.

»Men kommissoriet for Irak-kommissionen har ikke ændret sig. Det skal fortsat undersøges, om der blev givet fyldestgørende oplysninger om Danmarks krigsdeltagelse. Spørgsmålet er ikke præcist og i sidste ende politisk. Vi påtager os opgaven, når Folketinget beder om det, men jeg må blankt erkende, at mine kolleger ikke synes, at det er sjovt,« siger Mikael Sjöberg.

Bent Carlsen, præsident for Østre Landsret, understreger også, at undersøgelserne bør afgrænses og præciseres. Han henviser til, at både PET-kommissionen og Farum-kommissionen varede ni-ti år. »Og når undersøgelseskommissionerne så er færdige, har dem, der bestilte opgaven, mistet interessen,« siger præsidenten.

Borgerlige sætter flest undersøgelser i gang

Siden 1982 er der nedsat 29 undersøgelseskommissioner, viser en opgørelse fra Justitsministeriet. Hele 23 af de i 29 undersøgelser er nedsat under borgerlige regeringer, mens blot seks undersøgelseskommissioner er nedsat under socialdemokratiske regeringer.

Professor Jørgen Grønnegaard Christensen fra Aarhus Universitet har talt sig frem til 49 undersøgelseskommissioner de seneste tre årtier, fordi han også har taget såkaldte advokatundersøgelser og embedsmandsundersøgelser med. I begyndelsen af 1990erne fik flere kommissioner stor betydning på Christiansborg. Men langt størstedelen af undersøgelseskommissioner munder ud i ingenting. Kommissioner om udbudsmaterialet om Storebæltsbroen, danske bistandsmidler, uroligheder på Nørrebro i 1993, politiets samarbejde med Dan Lynge eller den færøske banksag fik f.eks. ingen politiske eller tjenesteretlige konsekvenser. Alligevel understreger Ove K. Pedersen, professor i komparativ politisk økonomi ved CBS, at undersøgelseskommissionerne bidrager til vores demokrati, fordi de har en regulerende effekt på politikerne og forvaltningen.

»Man kan ikke besvare, om de er pengene værd. Målestokken er i stedet, om vi får et velfungerende system, og hertil er svaret ja. Kommissionerne er et velanvendt redskab til at sikre kontrollen med det politiske system og det politiske systems legitimitet,« siger Ove K. Pedersen.

Farum blev et skrækeksempel

Typisk fremhæves Farum-kommissionen som skrækeksempel på en undersøgelseskommission. Da kommissionen afgav beretning i 2012, næsten ti år efter Farum-skandalen, var daværende borgmester Peter Brixtofte dømt to gange, havde afsonet to gange, tilsynet var ændret, og Farum Kommune eksisterede ikke længere. Imens havde kommissionen siddet til en husleje på årlige 800.000 kroner og studeret misbrug af skattekroner. Kommissionen kom med to hovedanbefalinger: At kommunalbestyrelsesmedlemmer skal have deres papirer i god tid inden et møde. Og at det skal blive nemmere at afsætte en borgmester.

»Men der er ingen tvivl om, at embedsmænd og borgmestre lader deres beslutninger påvirke af, hvad der står i Farum-kommissionens beretning,« vurderer Ove K. Pedersen.

Men på Christiansborg har blå blok fået nok. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance mener, at kommissionerne for ofte bruges til »politisk drilleri« og nævner Danmarks bevæggrund til at gå ind Irak-krigen.

»Jeg ved ikke, hvad forskere og politikerne ikke har endevendt. Danmark gik ikke med pga. masseødelæggelsesvåben, men fordi Irak ikke ville redegøre for, om der var masseødelæggelsesvåben. Den egentlige grund findes jo kun inde i Anders Fogh Rasmussens hoved,« siger Ole Birk Olesen.

Venstres Kristian Jensen, de Konservatives Tom Behnke og Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl mener samstemmigt, at skatteyderne får for lidt ud af kommissionerne.

»Der er alt for mange eksempler på, at man blander jura og politik sammen i disse kommissioner,« siger Kristian Jensen.

»Irak-kommissionen er et godt eksempel: Dele af Folketinget var imod krigen, og så bruger man kommissionen til at få revanche. Det er mit indtryk, at Skattesagskommissionens opgave er for upræcis, og at man har indkaldt mange vidner med en meget perifer berøring med selve skatteafgørelsen. Læren er, at vi ikke skal nedsætte så mange kommissioner, og at opgaven skal være langt mere præcis.«

Konfronteret med, at borgerlige regeringer har nedsat langt flere undersøgelseskommissioner end socialdemokratiske regeringer, siger Kristian Jensen:

»Nogle af dem har vi ikke stemt for. De blev nedsat uden om regeringen, f.eks. Farum-kommissionen. Og jeg har lidt svært ved at svare på, hvad Schlüter-regeringen gjorde, mens jeg gik i 8. klasse.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.