Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kritik: Rapport om Kattegat-bro er skrevet med ført hånd

Det er politisk bestillingsarbejde, lyder kritik af Kattegat-rapport, der fik regeringen til at droppe bro.

Se Ritzau: Det danske havvand er det klareste siden 1989. Målt på sigtdybde var vandet i Kattegat og i andre åbne, indre danske farvande i 2013 det klareste siden 1989. ARKIVFOTO:
Se Ritzau: Det danske havvand er det klareste siden 1989. Målt på sigtdybde var vandet i Kattegat og i andre åbne, indre danske farvande i 2013 det klareste siden 1989. ARKIVFOTO:

En meget lav trafikvækst kombineret med et særligt risikotillæg på 50 procent lagt oven i prisen på en Kattegat-bro tyder på, at Transportministeriets rapport er skrevet med ført hånd for at lukke enhver diskussion om en Kattegat-bro.

Det mener flere eksperter ifølge Jyllands-Posten.

»Når det handler om Kattegat, er man gået ud fra worst case, mens man har brugt best case, når det handler om Femern. Resultatet har været givet på forhånd,« siger tidligere trafikchef i Vejdirektoratet Knud Erik Andersen til avisen.

Han har tidligere kritiseret grundlaget for Femern-broen.

Trafikforsker Uffe Jacobsen, der for ti år siden var med til at skabe idéen om en bro over Kattegat, er enig i kritikken af rapporten, der kom kort før jul.

»Det er et politisk bestillingsarbejde, der ligger på kanten af, hvad et konsulentfirma kan være bekendt. Jeg tror, at nogen har holdt fast i penneskaftet,« siger han til Jyllands-Posten.

Trafikvæksten er afgørende for en ny bro. I Kattegat-rapporten regner man med en trafikstigning på 27 procent fra 2011 til 2030, mens man for Femern har kalkuleret med en stigning på 47 procent, skriver Jyllands-Posten.

Planen med en Kattegat-bro er at skabe en lynforbindelse mellem Danmarks to vækstcentre - København og Østjylland. Men ifølge rapporten fra Vejdirektoratet og Trafik- og Byggestyrelsen vil broen koste 117,9 milliarder kroner at opføre.

Den pris er i regeringens øjne for høj, og derfor blev bro-projektet sat på pause i december af transportminister Hans Chr. Schmidt (V).

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.