Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kritik: Politiske visioner er en kæmpe mangelvare på Christiansborg

Folketingets partier har stort set ikke nogen visionær politikudvikling, lyder det fra tænketanken Cevea. For små organisationer og for meget fokus på kommunikation er en bremseklods for de langsigtede politiske tanker, siger kilder med indgående kendskab til det politiske liv.

Politikudviklingen i Danmark er næsten død. Politik bliver i mindre og mindre grad formuleret i Folketingets partier, mens interesseorganisationer og tænketanke i stigende grad overtager arbejdet.

Så klar er udmeldingen fra den centrum-venstre tænketank Cevea, der gennem et strategiskifte vil have mere fokus på politikudvikling.

»Vi mangler de store diskussioner omkring, hvordan vores samfund egentlig skal se ud i fremtiden. Der er ikke særlig mange politikere, der beskæftiger sig med at udvikle den politik, der kan sætte os i en retning,« siger direktør i Cevea, Kristian Weise.

Samme melding kommer fra professor ved Københavns Universitet Peter Kurrild-Klitgaard, hvor han blandt andet forsker i dansk politik.

»Hvis der er et sted, hvor det halter med politikudvikling, så er det nok hos partierne,« siger han.

Ifølge Kristian Weise bliver politik i dag i langt højere grad udtænkt i det danske embedsværk og statsapparat.

»Alle diskussioner handler om økonomi, penge og finansiering. Det vil sige, at den eneste valuta, der for alvor tæller, når man skal lave store politiske aftaler og reformer, er, hvordan det ser ud i Finansministeriets regnemaskiner,« siger Kristian Weise og fortsætter:

»Det betyder, at det ikke er særlig motiverende for folketingspolitikere og andre at komme med forslag til, hvordan man ellers kunne gøre tingene. For de gode ideer bliver typisk hældt af brættet, fordi de ikke passer ind i de snævre økonomiske modeller,« uddyber han.

Hverdagen skygger for politikudviklingen

Udover Kristian Weise og Peter Kurrild-Klitgaard har Politiko spurgt det politiske parti Alternativet samt Hans Engell, der er politisk kommentator og tidligere politisk leder for de Konservative og forsvars- og justitsminister, hvordan det står til med politikudviklingen hos Folketingets partier.

De er alle klar med samme dom: Det halter gevaldigt.

»De løber fra møde til møde, samråd, og hvad ved jeg, og samtidig tænker meget på at komme i medierne. De bruger mange kræfter på at markedsføre dem selv og deres politik snarere end at politikudvikle,« siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Han peger på, at partierne bruger pengene fra partistøtteordningerne fra det offentlige på PR og kommunikation frem for politikudvikling, som ordningen oprindeligt var tiltænkt.

»Man kan tit høre partier sige: Vi har den rigtige politik, vi mangler bare at forklare den bedre. Måske er sandheden, at de nogle gange mangler at finde den rigtige politik,« siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Mindre organisationer hæmmer politikudviklingen

Hans Engell køber ikke præmissen om, at politikerne simpelthen ikke har tid til at udvikle politik, men han erkender, at politikudviklingen i stigende grad er blevet sat under pres internt i partierne.

Store ændringer i løbet af de seneste 30-40 år i de politiske organisationer har betydet, at der er færre mennesker til at udvikle politik.

»Først og fremmest er de politiske partier blevet meget, meget små. Det forhold, at under fire procent af vælgerne er medlem af et politisk parti, betyder, at ingen af de store partier organisations – og medlemsmæssigt har den base, som de havde tidligere,« siger Hans Engell og fortsætter:

»Det har den meget direkte konsekvens, at du ikke har det samme antal mennesker, som kan deltage i politikudviklingen, og som er engagerede i forskellige politiske temaer, hvor man i arbejdsgrupper udvikler politik. Meget af den politikudvikling, der er engang lå i partierne, er der ikke på samme måde. Det hele er flyttet fra Christiansborg,« siger han og peger på en »underskov« af tænketanke, interesseorganisationer og lobbyfirmaer, der i stigende grad står for politikudviklingen.

»Hele feltet, der gerne vil have aktier i politikudvikling og politiske processer, er blevet meget større end det var for 30-40 år siden,« understreger han.

Alternativet som klassens sære elev

Under folketingsvalget i sommer fik det politiske Danmark sig en gevaldig overraskelse. Det nye parti Alternativet, der i august 2013 blev stiftet af Uffe Elbæk, stormede ind i Folketinget med 4,8 procent af stemmerne, og satte sig på ni taburetter.

Partiet blev ifølge Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, stiftet som en modreaktion på den manglende inddragelse af borgerne i de politiske processer.

»Det er blevet mere lukket, og det er blevet mere elitært. Det var også en af grundene til, at vi reagerede. Vi ønskede at skabe et langt mere inddragende demokratisk arbejde og en større politikudvikling,« siger han.

Partiet gør en stor dyd ud af at afholde workshops og debatmøder, hvor alle er velkomne – medlemmer som ikke medlemmer – hvor der kan udvikles og diskuteres politik.

»Vi får nogle svar, som man ikke kan tænke sig til i en lille lukket kreds. Hvis vi, os der startede Alternativet, bare havde valgt at sætte os ned og skrive et partiprogram, havde det været noget lettere. Men det havde også været noget mere forudsigeligt, fordi vi kun kommer med den erfaring og den viden, vi har,« siger Rasmus Nordqvist.

»Hele miljøet omkring hvordan vi udvikler politik på Christiansborg, når vi i fællesskab skal finde politiske løsninger, er en meget lukket og forudsigelig proces. Det er ikke er godt, og det er også med til at skabe en mistillid mellem borgere og politikere,« fortsætter han.

Og vælgerne? De omfavnede det friske pust i den politiske debat, og gjorde Alternativet større end de Konservative, de Radikale og SF.

Cevea: Manglende politikudvikling er et demokratisk problem

For tænketanken Cevea betyder den manglende politikudvikling hos partierne, at borgerne i mindre grad får indblik i selve processerne, når politik skal udformes. Og det er et problem.

»Demokratisk set er det uheldigt, fordi det betyder, at sigtelinjerne for hvordan vores samfund skal se ud, egentlig bliver lagt på gangene i ministerierne og ikke ude i den offentlige debat,« siger direktør Kristian Weise og fortsætter:

»I forhold til demokratiet betyder det, at vi har en form for ensretning. Vi har en meget stærk konsensus omkring, hvordan vi skal bibeholde det danske velfærdssamfund, men vi har ikke en særlig stor diskussion om, hvordan det ellers kan se ud, og hvad vi gerne vil om 10, 15 eller 20 år,« siger han.

Men ifølge Peter Kurrild-Klitgaard er det svært at tvinge politikudvikling ned over partierne, fordi udviklingen generelt set går godt i interesseorganisationer og tænketanke rundt omkring i Danmark.

»Man kan tvinge hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke. Et demokrati er godt tjent med, at der er nogle, der tænker langsigtede tanker. Jeg tror bare ikke, at man kan gøre noget ved det. Jeg har meget svært at se, at det er noget, man kan ændre på,« siger han.

Hvis man som vælger havde håbet på, at udviklingen vil vende, og at partierne i højere grad politikudviklede, kan man godt indstille forhåbningerne, lyder det fra Hans Engell.

»Vi er på vej derhen, hvor der er en masse aktører uden for Christiansborg, som får en stadig større indflydelse på politikudviklingen. Og det er, som jeg siger, tænketanke, lobbyister, firmaer og organisationer, mens det bliver sværere for de politiske partier, fordi de bliver færre og færre medlemmer,« siger han.

»Når partierne ikke har været i stand til at udvikle sig, så de er interessante for moderne mennesker, så må politik udvikle sig på en anden måde. Og når samfundet og alting ændrer sig, som det er sket, så må politik formes på en anden måde,« understreger Hans Engell.

Topstyrede partier sætter en stopper for politisk fritænkning

Da tidligere folketingsmedlem for Venstre Jakob Engel-Schmidt ikke blev genvalgt ved folketingsvalget i sommer, udtrykte han sin bekymring over det manglende frirum, som politikerne har i partierne til at komme med sine egne meninger.

»Jeg savner flere politikere som Pernille Rosenkrantz-Theil, Zenia Stampe og Søren Pind. Dem, der tør mene noget, der gør lidt ondt. Partierne er blevet professionaliserede politiske hold. Grundlovens smukke ord om, at man er valgt ind på sit eget mandat og sine egne holdninger, gælder formelt. Men reelt er der meget få politikere, der gør andet end det, man aftaler på gruppemøderne,« sagde han til Berlingske.

Tilbage i 2014 var også Eyvind Vesselbo, der er tidligere folketingsmedlem for Venstre, utilfreds over den måde, den øverste politiske ledelse i Venstre dikterede, hvad resten af folketingsgruppen skulle mene.

»Man degraderer medlemmerne af folketingsgruppen til børn ved at fortælle dem, hvad man skal gøre. Virkeligheden er jo, at vi er voksne mennesker, men det virker mest som om, at der kommer en og fortæller, hvad man skal gøre ligesom i en skoleklasse. Og det er jo ikke motiverende,« sagde han som siddende folketingsmedlem for Venstre dengang til Berlingske.

Kristian Weise mener også, at den politiske topstyring i Folketingets partier sætter en bremseklods for politikudviklingen.

»Man inviterer ikke partiernes medlemmer ind til at diskutere, hvordan politikken skal se ud fremadrettet – i hvert fald ikke i særlig høj grad. Og man giver ikke folketingsmedlemmerne lov til at tænke højt. Det er et skifte fra, hvordan vi ofte har set partierne,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.