Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kritik af jysk letbane åbner granskning af Ring 3-bane

Statsrevisorernes kritik af Aarhus Letbane får regeringen til at rette blikket mod letbanen i hovedstaden.

København: Transportministeriet har fået kritik af både Statsrevisorerne og Rigsrevisionen for varetagelsen af medejerskabet af Aarhus Letbane.

Og den kritik får nu regeringen til at lægge op til politiske drøftelser af letbanen på Ring 3 i hovedstaden.

- Der er fra politisk side fastlagt en styringsmodel for letbanen på Ring 3, der er helt parallel til den model, der blev anvendt for Aarhus Letbane - og som statsrevisorerne nu har kritiseret, siger transportminister Hans Christian Schmidt (V) i en pressemeddelelse.

Statsrevisorerne kritiserer blandt andet, at ministeriet har deltaget i anlægget af Aarhus Letbane uden at sikre sig, at projektet er blevet drevet efter "tilstrækkeligt professionelle principper for budgettering og projektstyring".

Ministeren har nu bedt sine embedsmænd om at gennemgå kritikken fra Rigsrevisionen og statsrevisorerne med øje for letbanen på Ring 3.

- Når denne gennemgang er overstået, ser jeg frem til at drøfte sagen med forligskredsen, siger han.

- Med en sådan kritik er det vores pligt som politikere at udvise rettidig omhu, så vi er sikre på ikke at begå den samme fejl to gange.

Hovedstadens letbane er i forvejen ramt af diskussioner og udsættelser. Et flertal i Folketingets Transport- og Bygningsudvalg afgjorde således 21. april, at økonomien skal kigges efter i sømmene igen.

Dermed blev beslutningen om letbanen udskudt endnu engang. Til stor frustration for blandt andre Socialdemokraterne. Her mener Jeppe Bruus, at transportministerens nye udmelding er endnu et forsøg på at trække processen i langdrag.

- Hele vejen igennem har regeringen forsøgt at nøle processen og trække tiden. Jeg frygter, at deres interesse er at komme ud af det her, så de ikke skal bruge de penge, de er forpligtet til i den politiske aftale.

Socialdemokraten er ikke enig med ministeren i, at kritikken af Aarhus Letbane nødvendiggør en granskning af Ring 3-banen.

- Statsrevisorerne kritiserer staten for ikke at have helt styr på budgettet for Aarhus Letbane. Men økonomien for letbanen ved Ring 3 er gransket i to omgange. Derfor kan man ikke lave den sammenligning, siger han.

Efter planen skulle den 28 kilometer lange letbane stå klar i 2023.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.