Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kristian Jensen: Vi skal stadigvæk rejse og opleve livet og verden

Den danske udenrigsminister var i Tyrkiet under terrorangrebet i Istanbul.

Udenrigsminister Kristian Jensen var i går på besøg i flygtningelejren Islahiya nord for den syrisk/tyrkiske grænse i Østtyrkiet.
Udenrigsminister Kristian Jensen var i går på besøg i flygtningelejren Islahiya nord for den syrisk/tyrkiske grænse i Østtyrkiet.

Adana. Danskerne skal rejse ud og opleve verden - ikke frygte terror - men være opmærksomme.

Det er budskabet fra udenrigsminister Kristian Jensen (V), efter at mindst 36 mennesker er døde i et tredobbelt bombeattentat i Istanbuls Atatürk-lufthavn tirsdag aften.

Kristian Jensen er og var selv i Tyrkiet, da angrebet fandt sted, fordi han besøger det danske F-16 kampfly-bidrag på Incirlik-basen i Tyrkiet.

- Vi skal ikke være bange. Vi skal være opmærksomme på, hvad der sker omkring os, fordi vi kan se, at terroristerne er ligeglade med vores og deres eget liv.

- Vi skal stadigvæk rejse og opleve livet og verden. Vi skal ikke lade os begrænse af terrorisme, men være opmærksomme på, at der kan ske ting og sager, siger Kristian Jensen.

F-16-bidraget er sat ind for at bekæmpe den militante bevægelse Islamisk Stat (IS). Flyene opererer blandt andet i Syrien.

Tyrkiets premierminister, Binali Yildirim, bekræftede ved 02-tiden dansk tid, at mindst 36 er dræbt efter angrebet mod Tyrkiets største lufthavn. Dødstallet inkluderer ikke gerningsmændene.

Angrebet er det sjette store i Tyrkiet - alene i år. Bruxelles og Paris er også blevet ramt af terror de seneste måneder.

- Jeg bliver vred på vegne af dem, der har mistet liv, venner og familie, siger Kristian Jensen om det seneste angreb i Tyrkiet.

- Jeg er vred, fordi det ikke er lykkes os at være effektive nok til at få standset terrorisme rundt om i verden. Det betyder, vi skal gøre endnu mere for at arbejde sammen politimæssigt og politisk for at bekæmpe terrorisme, siger han.

IS har endnu ikke taget ansvaret for angrebene i Atatürk-lufthavn, men pilen peger i den retning.

- Man kan ikke lade være med at tænke på, at det her er noget, vi har set fra Islamisk Stat tidligere. Vi ved, at det er nogen, som er fuldstændig ligeglade med andre menneskers liv og førlighed.

- Denne barbariske indstilling til tingene er noget, vi skal bekæmpe. Både militært og ved at at stoppe radikalisering, siger udenrigsministeren.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.