Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kristian Jensen: Vælgerne ved, hvad Venstre vil

Frygten for løftebrud afholder Venstre fra at komme med konkrete bud på, hvilke sociale ydelser der skal skæres i. Næstformand Kristian Jensen erklærer sig enig i sigtet med et nyt DA-udspil.

Kristian Jensen (V). Arkivfoto: Linda Kastrup
Kristian Jensen (V). Arkivfoto: Linda Kastrup

Venstre tager godt imod det overordnede sigte med et nyt forslag fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA): Forskellen på overførselsindkomsterne og de laveste lønninger skal være større.

Udspillet fra arbejdsgiverorganisationen flugter med Venstres mantra om, at »det skal kunne betale sig at arbejde«, men spørger man næstformand Kristian Jensen (V), hvordan hans parti vil sørge for, at det kan betale sig at tage et job frem for at være på offentlig forsørgelse, skorter det på konkrete forslag.

Også selv om DA i sit udspil præsenterer 28 konkrete forslag til store reformer af alt fra førtidspension og sygedagpenge til kontanthjælp.

»Vi er enige med DA i den analyse, der siger, at gevinsten ved at komme i arbejde skal være større, og at der er behov for, at man får flyttet nogle af dem, der i dag er på overførselsindkomst, tilbage på arbejdsmarkedet. Det er vi nødt til, hvis vi også i fremtiden skal have råd til det velfærdssamfund, vi kender,« siger Kristian Jensen.

Arbejdsgiverne foreslår blandt andet at skære i udvalgte sociale ydelser, og selv om Venstre-næstformanden »har svært ved at forholde sig til DAs forslag ét for ét«, har han dog en holdning til, at organisationen foreslår at sænke førtidspensionen med 4.000 kroner om måneden.

»Jeg er ikke enig i, at førtidspensionen bare skal sættes 4.000 kroner ned. Det er et stort beløb, og derfor har vi heller ikke et konkret forslag på at ændre på førtidspensionen,« siger Kristian Jensen.

Står det til DA, skal landets flere end 200.000 førtidspensionister revurderes for at se, om deres arbejdsevne er højere, end da de blev tilkendt deres ydelse. Hvad siger du til det forslag?

»Jeg tror ikke på, at det er alle førtidspensionister, der vil kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor tror jeg ikke, at tanken om bare at tage hele stakken og så vende den på hovedet og starte forfra, er den rigtige vej at gå. Der kan være en idé i at se på, hvad der skal til for at gøre det mere attraktivt for de førtidspensionister, der kan, at vende helt eller delvist tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor synes jeg, vi skal arbejde på at få sat skatten ned på arbejde, så førtidspensionister, der kan arbejde, vil få en større gevinst af at komme i job.«

Hvad siger Venstre til idéen om, at det skal være en central myndighed under staten, der tildeler førtidspension, og ikke kommunerne, som det er i dag?

»Jeg har ikke haft tid til at gennemlæse alle DAs forslag, og jeg har heller ikke fået kigget på deres forslag om sådan en statslig vurderingsmodel. Men jeg kan sige overordnet, at vi er interesserede i at sikre, at man har en klar vurdering af, om folk har en arbejdsevne, inden man parkerer folk på en ydelse. Derfor kan jeg ikke afvise, at der kan ske ændringer.«

DA sætter nogle helt klare beløb på, hvor meget der skal skæres i for eksempel sygedagpengene og kontanthjælpen. Får vi slet ikke nogle konkrete bud på, hvilket niveau I forestiller jer for eksempelvis kontanthjælpen?

»Vi har hele tiden sagt, at vi arbejder for at gøre vores jobreform mere og mere konkret. Men jeg kan huske før sidste valg, at den nuværende regering kom med en lang række helt konkrete løfter, som den bagefter ikke holdt et eneste af. Den situation kommer man ikke til at se Venstre i. Vi kommer ikke til at afgive et løfte, som vi bagefter ikke kan holde, og derfor arbejder vi på løbende at konkretisere vores jobreform. Men hvor langt vi kommer, det afhænger jo også af, hvornår valget måtte blive udskrevet.«

Så du kan ikke garantere, at vælgerne kan gå til valg og vide, hvilket kontanthjælpsloft Venstre vil have?

»Jeg tror sådan set, at det, vælgerne er interesserede i, det er det, som Venstre siger helt klart: Nemlig at vi ønsker et loft over den samlede kontanthjælp, man kan få. Vi mener, at det er for meget, at en familie med tre børn kan få 454.215 kroner om året. Til gengæld vil vi sætte skatten ned for de lave arbejdsindkomster, så det bedre kan betale sig at komme i arbejde.«

Vælgerne ved efterhånden godt, at I vil have »et moderne kontanthjælpsloft«, men skylder I dem ikke at fortælle, hvor meget det skal være på, inden de går til valg?

»Vælgerne ved, hvad Venstre vil, og hvilken retning vi går i. Hvor langt vi kommer i den retning, afhænger af, hvor mange mandater vi får efter valget. Jeg tror, at det afgørende for vælgerne er, at de ved, hvad det er for en vision, man har for samfundets udvikling. Og vores vision er altså at skabe et samfund, hvor man får en markant større belønning ved at komme i arbejde, end den man får under den nuværende regering.«

DA foreslår at skære mellem 900 og 1.800 kroner på kontanthjælpen. Kan I bruge det som en hjælp, når I skal sætte niveauet på kontanthjælpsloftet?

»Jeg synes altid, det er en hjælp, når interesseorganisationer kommer med analyser. Og her har vi altså en analyse, der er på linje med Venstres: Nemlig at gevinsten ved at komme i arbejde er for lille, og at man er nødt til at tage fat på en række af de strukturer, vi har, for at ændre forholdet mellem at være på overførselsindkomst og være i arbejde.«

Men du vil altså ikke garantere, at I overhovedet kommer et konkret bud på, hvor ydelserne skal ligge?

»Venstre kan ikke garantere, at vi kommer med et konkret forslag. Vi kan se, at den nuværende regering, som kom med en lang række konkrete forslag, den ikke have gennemtænkt, var nødt til at løbe fra dem alle sammen. Og vi kommer ikke til at gentage Helle Thorning-Schmidts (S) rigtig mange løftebrud. Det, vi lover før valget, det er noget, vi kan holde.«

Med sine 28 forslag til reformer vil DA have nedlagt halvdelen af landets sociale ydelser som selvstændige overførselsindkomster og i stedet lægge dem ind under kontanthjælpen og førtidspensionen. Hvor mange af ydelserne skal barberes væk, hvis det står til jer?

»Jeg kan ikke tage stilling til alle DAs forslag. Der er mange forslag, og der er nogen, jeg er enig i, og der er nogen, jeg ikke er enig i. Jeg er for eksempel ikke enig i, at førtidspensionen bare skal sættes 4.000 kroner ned. Og jeg kan heller ikke sige, om det er den rigtige model at sanere så kraftigt i antallet af ydelser,« siger Kristian Jensen.

»Men jeg tror, at der i dag er for mange ydelser, som gør, at man ikke har et målrettet fokus på at få folk flyttet tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor kan der være en god idé i at samle og sanere nogle af ydelserne. Men præcis hvordan, det kan jeg ikke se på den korte tid, jeg har haft til at gennemlæse DAs oplæg,« siger han.

Dokumentation: Læs hele oplægget fra Dansk Arbejdsgiverforening her

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.