Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kristian Jensen til kommuner med bugnende pengekasser: Sæt nu skatten ned

Kommuner med store opsparinger bør sænke kommuneskatten, lyder opfordringen fra finansminister Kristian Jensen. KL er åben over for idéen, mens Københavns overborgmester afviser.

Kommuner med velvoksne opsparinger bør sætte skatten ned, lyder opfordringen fra finansminister Kristian Jensen (V) forud for Kommunaløkonomisk Forum 2017 i Aalborg.
Kommuner med velvoksne opsparinger bør sætte skatten ned, lyder opfordringen fra finansminister Kristian Jensen (V) forud for Kommunaløkonomisk Forum 2017 i Aalborg.

Kommunernes pengekasser bugner i et sådan omfang, at det er på tide at sætte borgernes kommuneskat ned.

Det er med det budskab, finansminister Kristian Jensen (V) torsdag rejser til Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg, hvor regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) hvert år opridser deres positioner forud for forårets forhandlinger om kommunernes økonomi.

Kommunernes kassebeholdninger er samlet set vokset fra 24,7 mia. kr. i 2009 til 39,5 mia. kr. i 2016, viser de nyeste tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvilket i gennemsnit svarer til 6.900 kr. for hver eneste dansker. Der er dog stor forskel på graden af kommunernes polstring.

Samlet set har kommunerne fået flere indtægter end forventet blandt andet på grund af fremgangen i beskæftigelsen, forklarer Kristian Jensen i et interview med Berlingske.

»Kommunerne har valgt at holde indtægterne i kassen i stedet for at sænke grundskylden eller kommuneskatten. Vi har en meget, meget stor likviditet i øjeblikket, og der er ikke udsigt til, at kommunerne får større frihedsgrader til at øge deres forbrug, for det er den måde, vi styrer den offentlige sektor på,« siger han og fortsætter:

»Derfor er det gode spørgsmål til en række af landets kommuner: Skal vi blive ved med at opkræve ligeså meget fra erhvervslivet, grundejerne og lønmodtagerne, som vi har gjort hidtil? Jeg ser gerne, at kommunerne sætter deres skatter eller afgifter ned.«

Velpolstrede kommuner skal skrue skatten ned

Kristian Jensen peger specifikt på, at det er mest oplagt at skrue ned for indtægterne fra skatter og afgifter i kommunerne med de største opsparinger. Han afviser desuden blankt, at de kan bruge flere penge på velfærd.

»I 2017 får vi stort set fuld beskæftigelse, og hvis vi oveni den situation siger, at nu skal den offentlige sektor udvide og bruge flere penge, risikerer vi at overophede dansk økonomi. Mit fremmeste ansvarsområde er at sørge for, at dansk økonomi holder sig på sporet, så der bliver ikke åbnet for, at kommunerne kan bruge flere udgifter end det, der aftales i økonomiforhandlingerne,« siger Kristian Jensen.

Det er den enkelte kommune selv, der fastsætter kommuneskatten inden for de rammer, KL og Finansministeriet forhandler sig frem til, og i 2017 er den gennemsnitligt på 24,9 pct.

Artiklen fortsætter under grafikken:

KL-formand Martin Damm (V), der også er borgmester i Kalundborg, tygger lidt på finansministerens opfordring. Han er hverken helt modtagelig eller helt afvisende.

Han påpeger, at den samlede likviditet er ujævnt fordelt mellem landets 98 kommuner. Og at en række kommuner er afhængige af det årlige likviditetstilskud på 3,5 mia. kr. Omvendt viser Økonomi- og Indenrigsministeriets tal, at der især i den østligste ende af landet og omkring hovedstaden er velpolstrede kommuner. Dér finder man typisk også store anlægsprojekter, som pengene i kommunekasserne er lagt til side til.

Eksempelvis har København en opsparing på 15.500 kr. pr. indbygger, mens Lolland Kommune ligger lavest med 980 kr. på opsparingen for hver borger.

Omvendt anerkender KL-formanden, at der ud af den samlede likviditet er frie penge i den forstand, at kommunerne kan sænke kommuneskatten, hvis viljen er der. Små skridt tages også i den retning, i og med at 22 kommuner ifølge KL sænker skatten i 2017 med samlet set 160,5 mio. kr.

»Finansministeren har på den måde ret i sin argumentation: Den kommune, som har rigelig likviditet og i øvrigt ikke har bundet den op på anlægsprojekter, skulle i bund og grund overveje, om den ikke har for høj en skat. For det er jo ikke nogen bank,« siger Martin Damm.

Budgetlovens spændetrøje

Da budgetloven blev vedtaget i 2012, skete der en forskydning i den måde, den kommunale økonomi styres på. Det gamle regime gik ud på at begrænse kommunernes adgang til penge og på den måde styre det offentlige forbrug, mens man med budgetloven i stedet begrænser, hvor mange penge kommunerne må bruge.

»Man kan godt kalde budgetloven for en spændetrøje,« siger Kristian Jensen og fortsætter:

»Men det er ligesom Odysseus, som lod sig surre fast til masten for ikke at blive lokket af sirenernes falske sang mod de farefulde klippeskær. På samme måde har vi med budgetloven bundet dansk økonomi til en sikker kurs, der holder os ude af overforbrugets lumske skær. For dér vi har været.«

En fin metafor, bemærker KL-formanden:

»Men kommunerne kan altså godt stå for fristelser, og kigger vi på udviklingen fra 2009, har både stat og regioner haft mere brug for tovværk. Begge har i dag flere ansatte og bruger flere penge. Vi bruger ti mia. kr. mindre i kommunerne og er omkring 30.000 færre ansatte,« siger Martin Damm.

Københavns borgmester afviser

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), der har en likviditet på 9,2 mia. kr. i sin kommune, afviser til gengæld Kristian Jensens opfordring.

»Hvis finansministeren ønsker skattelettelser frem for velfærd, er det et politisk valg. Det er bare ikke et valg, som jeg som socialdemokratisk borgmester står bag,« siger han.

Frank Jensen understreger desuden, at pengene i hovedstadens kassebeholdning er afsat til fremtidige investeringer.

»Jeg ser ikke, at der er plads til skattelettelser. De penge, der ligger i vores kasse, er til de investeringer i bl.a. skoler, institutioner og ældreomsorg, vi skal lave over de kommende år. Og der ligger ikke en krone mere i kassen end det, der skal ligge, for at vi er i økonomisk balance,« siger han.

Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, advarer mod den antagelse, at kommunerne over en bred kam har enorme formuer til fri disposition.

»Jeg er også overbevist om, at landets borgmestre og kommunalbestyrelser bedst selv vurderer, om den enkelte kommunes økonomi er sådan, at de eksempelvis kan nedsætte dækningsafgiften til erhvervslivet,« siger han og fortsætter:

»Og så må de ellers stå til ansvar over for vælgerne. Det er faktisk valgår, og der bliver god anledning til at præsentere over for vælgerne, hvordan økonomien i den enkelte kommune prioriteres.«

Det samme betoner Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen. Han mener desuden, at Christiansborg skal undlade at blande sig i, hvordan kommunerne bruger deres penge.

»Det åbner mere for en diskussion om, hvordan den kommunale økonomi egentlig er skruet sammen, for der findes bestemt også kommuner, hvor det går trægt, og skattegrundlaget er lavt,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.