Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kristian Jensen fortryder hastværk i central skattebeslutning

Set i bakspejlet gik det for stærkt med at flytte inddrivelsen af gæld fra kommuner til staten, siger Jensen.

Se mere
Finansminister Kristian Jensen fremlægger rapport om Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser.. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)
Finansminister Kristian Jensen fremlægger rapport om Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser.. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)

Finansminister Kristian Jensen (V) erkender, at det gik for hurtigt med at lade staten overtage inddrivelsen af skattegæld.

Det siger han, efter at der tegner sig et flertal i Folketinget for at nedsætte en kommission til at granske skandalerne i skattevæsnet.

Jensen var skatteminister i perioden 2004-2010.

Direkte adspurgt om han selv har begået fejl, svarer Kristian Jensen:

»Hvis jeg kunne gøre ting om, ville jeg for eksempel have udskudt sammenlægningen af inddrivelsen, så den kunne være bedre forberedt.«

»Som led i kommunalreformen blev det besluttet at inddrivelsen skulle samles. Det skete på baggrund af, at der i 2003 kom en rigsrevisionsrapport, der sagde, at den daværende inddrivelse ikke var god nok.«

»Derfor fik man lavet en sammenlægning. Men set i bakspejlet var der ikke nok medarbejdere, der kom med over. I stedet for at få erfarne pantefogeder, skulle vi til at uddanne nye folk.«

Før kommunalreformen var det kommunerne, der havde ansvaret for at kradse borgernes gæld til det offentlige ind. Men den opgave blev altså under Kristian Jensen samlet hos Skat.

Meningen var, at det siden det herostratisk berømte it-system EFI skulle klare opgaven. Det lykkedes mildt sagt ikke. I efteråret 2015 blev systemet lukket ned i erkendelse af, at det ikke virkede.

Konsekvensen er, at borgeres gæld til det offentlige i lange perioder ikke er blevet inddrevet. Skattevæsnet har så småt taget hul på at inddrive gæld. Imens er de samlede restancer vokset til over 100 milliarder kroner.

Heraf vil en anselig del formentlig slet ikke kunne inddrives.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.