Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kristian Jensen: EU må reformeres og afgive magt

Europa er udfordret mere end nogensinde før, siger udenrigsminister Kristian Jensen. Hans store frygt er et britisk EU-exit i juni. »Vi står ved en korsvej, hvis briterne stemmer for at forlade EU,« siger han i et stort interview med Berlingske.

Hvis det europæiske samarbejde skal overleve og genvinde sin folkelige opbakning, er der brug for en beskæring af EU.

»Enhver havemand vil sige, at en gang imellem skal buskadset skæres til for at kunne gro og være stærkt. Sådan er det også med EU. EU er blevet for vildtvoksende på nogle områder og er kommet for langt væk fra kernen af EU,« lyder det fra Kristian Jensen (V).

Den danske udenrigsminister er glødende tilhænger af EU. Men han erkender, at EU på flere strækninger er kørt af sporet – og i værste fald kan blive slået i stykker. Derfor er han parat til at bane vej for et nybrud i Danmarks EU-politik og arbejde målrettet for reformer af EU-samarbejdet, så EU på nogle felter rulles tilbage:

»Der skal være mindre indblanding i landenes sociale systemer og mindre indblanding i landenes kulturelle forhold og mere respekt for, at landene selv kan vælge deres vej. Sådan at der er noget magt, vi trækker hjem til Danmark fra Bruxelles. Ikke blot for at trække noget hjem, men for at sikre at Bruxelles fokuserer på det rigtige – altså EUs kerneopgaver, der er de grænseoverskridende problemer. Vi taler ikke kun om det indre marked, men også om miljøregulering, forbrugerregulering og samhandel på tværs af grænser,« fastslår Kristian Jensen.

En vigtig forudsætning for disse reformer er ifølge udenrigsministeren, at Storbritannien forbliver i EU. For han mener, at den britiske regering vil være en reformmotor, hvis landet forsætter i EU. Et EU uden Storbritannien vil derimod være en ulykke. Ender briterne med at stemme sig ud af EU til folkeafstemningen i juni, vil det kunne få krisen i det europæiske samarbejde til at forvandle sig fra ondt til værre. Uden briterne vil magtbalancen i EU tippe, og Danmark vil få sværere ved at få indflydelse i fremtiden, da vi mister vores nærmeste allierede.

Kristian Jensen ridser de skelsættende perspektiver op i en samtale med Berlingske tirsdag formiddag – kort efter at han er landet med et fly fra Luxembourg, hvor EUs udenrigsministre dagen forinden igen var samlet i et forsøg på at tackle den historiske flygtninge- og immigrantkrise, der har udløst enorme spændinger mellem EU-landene og fået europæere i stort antal til at vende ryggen til EU.

Ifølge Kristian Jensen er flygtninge- og immigrantkrisen langt fra slut – på trods af at der er indgået en aftale mellem EU og Tyrkiet. Når en rute ind i Europa lukkes, vil menneskesmuglerne snart finde en ny, og frygten er lige nu, at en ny bølge af flygtninge og økonomiske immigranter vil forsøge at krydse Middelhavet fra Libyen for at nå frem til kysterne i Italien.

»Nu skal jeg give dig to tal, der kan få dig til at sove dårligt i nat,« siger Kristian Jensen.

»I 2015 var der en milliard afrikanere. I 2050 vil der være to milliarder afrikanere. Hvor tror du, at de vil søge hen, hvis vi ikke får skabt bedre forhold for dem i deres hjemlande?« spørger ministeren og svarer et øjeblik efter selv på sit retoriske spørgsmål:

»Hvis vi ikke får styr på det her, så har vi kun set begyndelsen på folkevandringer til Europa.«

Flygtninge- og immigrantkrisen har allerede længe udfordret EU som institution, og det har ikke været sjovt for en EU-tilhænger som Kristian Jensen.

Det europæiske samarbejde udsprang oprindeligt af et ønske om efter Anden Verdenskrig at skabe grundlag for større europæisk samhørighed ved at gøre landene gensidigt afhængige af hinanden økonomisk og derved forhindre fjendtligheder og sikre varig fred i Europa.

Men aldrig før har EU-samarbejdet knaget så meget i fugerne som i de seneste år – først med finanskrisen, siden den økonomiske krise, redning af eurolande med nødlån mod statsbankerot under eurokrisen og i dag immigrationskrisen.

»Efter finanskrisen var der rigtig mange borgere i EU, der syntes, at nu var der virkelig nogle problemer, som EU måtte løse. Men det lykkedes ikke,« siger Kristian Jensen.

Udenrigsministeren konstaterer, at »vi skulle langt ind i 2015«, før EU-landene blot var enige om, at immigrationskrisen var et problem.

»Stabilitet er næppe et nøgleord, man kan sætte på 2015. I Danmark var vores tilgang at stramme asylreglerne, men andre lande mente, at Europa skulle være en humanitær stormagt.«

Udover immigrationskrisen hæfter udenrigsministeren sig ved to andre væsentlige områder, hvor EU ikke lykkedes efter finanskrisen og den økonomiske nedtur.

»Vi har ikke fået væksten tilbage, og EU har ikke fået taget de nødvendige skridt efter finanskrisen tog fart fra 2008,« siger han og peger også på terror som et problem for tilliden til EU.

»Når vi kan se, at en del af terroristerne fra Paris har haft let ved at gemme sig i Bruxelles, kan EUs borgere med god ret spørge, hvorfor vi ikke har samarbejdet mere på tværs.«

Det folkelige oprør mod EU, som mange ser som et bureaukratisk og handlingslammet politisk projekt, har også for alvor bidt sig fast.

Til Europaparlamentsvalget i 2015 stormede stærkt EU-skeptiske partier frem i flere lande, herunder Front National i Frankrig og UKIP i Storbritannien. Herhjemme vandt Dansk Folkeparti med Morten Messerschmidt i spidsen valget.

Siden tabte den danske regering og et flertal af partierne i folketinget i december folkeafstemningen om retsforbeholdet og for nylig blev EU på ny kastet ud i uvished efter en vejledende folkeafstemning i Holland, hvor det blev et nej til en ukrainsk samarbejdsaftale med EU. Nye nationale folkeafstemninger, der kan ryste Europa, er allerede under forberedelse. Men den ultimative test af EUs fremtid står i Storbritannien den 23. juni. Her får briterne i stemmeboksen mulighed for at svare ja eller nej på spørgsmålet »Skal Det Forenede Kongerige forblive medlem af Den Europæiske Union eller forlade Den Europæiske Union?«.

Kristian Jensen lægger ikke skjul på, at han »helst havde været den britiske folkeafstemning foruden«. De britiske meningsmålinger har længe vist dødt løb mellem et ja og et nej.

»Vi står ved en korsvej, hvis briterne stemmer for at forlade EU,« siger han.

»Det vil i givet fald være første gang nogensinde, at et land trækker sig ud af samarbejdet. Det vil komme til at trække kræfter ud af EU de næste mange år og lægge bånd på os i forhold til at løse de mange problemer, som vi står over for omkring manglende vækst, manglende konkurrenceevne og immigrationsstrømme. Alt det vil blive sat lidt til side for til gengæld at bruge kræfterne på at finde ud af, hvordan vi skal trække en integreret del af Europa ud af det europæiske samarbejde igen. Storbritannien har altså været med i 44 år, og i alle de år er vores regler og beslutninger blevet gennemvævet, og vi har bøjet os for hinanden og formet os omkring hinanden i et partnerskab,« siger Kristian Jensen.

Særligt problematisk kan et såkaldt »Brexit« – britisk exit fra EU – blive for Danmark.

»Hvis Storbritannien forlader EU, så vil Danmark miste sin tætteste allierede i det europæiske samarbejde. Vi har ikke været enige med Storbritannien om alt, men om rigtig, rigtig meget. Om økonomisk politik, frihandel, grænseoverskridende miljø, om EUs rolle i forhold til NATO og USA. Hvis briterne stemmer sig ud af EU, vil det være et stort tab i forhold til Danmarks mulighed for at påvirke i Europa.«

Som et konkret eksempel på, hvor vigtig Storbritannien er for, at Danmark kan få indflydelse i Bruxelles, nævner Kristian Jensen indekseringen af børnechecken. Danmark har kæmpet for en indeksering, således at for eksempel polske håndværkere eller rengøringsassistenter, der arbejder i Danmark, ikke kan få udbetalt en dansk børnecheck på dansk niveau – men på polsk.

»Vi har længe fra dansk side ønsket at få indekseret børnechecken, men det har vi ikke kunnet komme igennem med. Ikke før nu hvor Storbritannien har sagt, at det er afgørende for dem, er vejen blevet banet. Først da Storbritannien kom med sin vægt, skete der noget. Det er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er at have en allieret som Storbritannien, der er en magtfuld allieret, som der bliver lyttet mere til. Sådan er det bare.«

Danmark vil ifølge Kristian Jensen også blive klemt på anden vis, hvis briterne forlader EU. For det vil »forrykke« hele den politiske magtbalance i fællesskabet.

»Uden briterne vil det få balancen til at tippe mellem øst og vest, de nye og de gamle EU-lande og mellem de nordeuropæiske EU-landes større fokus på rationale og funktion og de sydeuropæiske større fokus på form.«

Når alt det negative omkring en mulig britisk EU-exit er sagt, så finder udenrigsministeren også, at der er kommet noget godt ud af den britiske folkeafstemning.

Nemlig fokus på at diskutere hvad Europa skal lave og levere til borgerne i Europa, og hvad der er kernen i samarbejdet, og hvad der er blevet for meget.

Forud for den britiske folkeafstemning har premierminister David Cameron forhandlet en ny britisk EU-aftale hjem, som briterne reelt stemmer om.

Udover indekseringen af børnechecken, som altså også kan komme til at gælde for andre EU-lande, har den konservative premierminister også fået andre markante indrømmelser, herunder at Storbritannien ikke vil blive en del af en »stadig tættere union« med de andre 27 EU-lande og en såkaldt »nødbremse«, der under særlige omstændigheder giver briterne ret til i flere år at begrænse velfærdsydelser for EU-indvandrere. Den danske regering kæmper som den britiske for, at EU ikke skal være en »social union«. Men for at Storbritannien kan hjælpe Danmark til politiske sejre i Bruxelles, er det klart, at briterne skal være en del af fællesskabet.

»Ingen tvivl om at der hos mig er en kæmpe nervøsitet for, hvad det er for et EU, vi vågner op til den 24. juni om morgenen. Om det er et EU, der kan tage fat på at løse de konkrete problemer, vi står over for, eller om det er et EU, der er kastet ud i en helt ny situation, fordi briterne har stemt for at forlade fællesskabet.«

I lyset af den udbredte folkelige modstand mod EU og de mange opgaver, som EU ikke er lykkedes med at løfte, er det europæiske samarbejde så et mislykket projekt?

»Nej, EU er et fantastisk projekt,« siger Kristian Jensen, der finder, at EU tages al for givet.

»I Danmark er der 500.000 job, der er afhængige af det indre marked. Hver eneste år er der 2.000 unge danskere, der bruger Erasmus til at studere rundt omkring i Europa. EU har været med til at give os bedre varer og et bedre miljø. Skovdød og syreregn fra de tyske kraftværker – som vi drøftede tilbage i 80erne – er blevet stoppet på grund af EU-regler. Men de senere år er det som om, at vi tager det hele for givet. Jeg må sige blankt, at jeg blev indhentet af virkeligheden ved folkeafstemningen om retsforbeholdet sidste år. For jeg havde en oplevelse af, at vi i takt med at flere og flere generationer voksede op og havde levet i EU hele deres liv, så ville der være en større opbakning og forståelse.«

Men med de mange omgange »nej« ved nationale EU-folkeafstemninger og den forestående britiske, er EU så ikke som et truet dyr, der kan afgå ved døden?

»Jamen, EU er mere udfordret end nogensinde. En ungarnsk folkeafstemning om accept af obligatorisk fordeling af flygtningekvoter er også på vej. Så der er rigtig mange folkeafstemninger i gang lige nu, som alle har samme sigte – om man skal vælge nationalstaten eller EU. De udfordringer skal vi finde en løsning på, og som jeg ser løsningen, er det altså at søge tilbage til, hvad det europæiske samarbejde oprindeligt handlede om – at sikre freden. I dag handler dette også om gennem grænseoverskridende samarbejde at bekæmpe terror i Europa mere effektivt. Derfor er det også ekstra ærgeligt, at vi i Danmark ikke kan være med til at præge den retning, fordi vi står uden for det retslige samarbejde, fordi danskerne stemte nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet i december.«

Regeringen fik forleden grønt lys fra DF, der anbefalede et nej ved afstemningen, til i stedet at søge såkaldte parallelaftaler på tre områder – Europol, Eurojust og et register over flypassagerer.

Et andet stærkt argument for at stå tæt sammen i Europa er ifølge Kristian Jensen at kunne stå op mod den aggression, som Rusland og præsident Vladimir Putin udviser.

Kommentatorer vurderer, at Putin håber, at briterne stemmer sig ud af EU, da det vil svække og skabe splittelse i Europa. Siden Ukraine-krisens begyndelse i 2014 erPutins ønske om at blande sig i europæisk politik vokset massivt, da han anser det for lettere at få indflydelse med et svækket EU.

Han har også åbent hyldet Frankrigs højreradikale parti, Front National, og dets leder Marine Le Pen for at sprede »konservative værdier« i Europa og hendes kamp for national suverænitet. Længe har hun – som Putin – set Bruxelles som en fjende, der skal bekæmpes.

»Putin har desværre drejet Rusland væk fra den samarbejdslinje, som vi alle inviterede til, og over til en meget konfrontatorisk kurs,« siger Kristian Jensen.

»Ingen tvivl om, at han ønsker et EU, der står splittet, så han kan lokke eller true enkeltlande til at rette sig ind efter hans model. Det har han gjort med Aserbajdsjan, Armenien, Hvide Rusland og han forsøgte at gøre det med Georgien og Ukraine. Dette vil også sagtens kunne ske i forhold til de baltiske lande, Finland og andre nabolande, hvis de ikke har et stærkt fællesskab at være med i. For at imødegå den aggression er det nødvendigt med et NATO somhard-powerog et stærkt EU somsoft-power. Jeg så hellere et rigt og venligt Rusland end et fattigt og fjendtligt. Men det er det sidste, vi ser for øjeblikket. Et Rusland, hvor økonomien går mod bunden, og som politisk distancerer sig mere og mere fra Europa.«

Udfordringer er der altså nok af for Europa. Med immigrationskrise, Putins aggressioner, svag vækst, vedvarende terrortrussel og ikke mindst en gyser af en EU-folkeafstemning i Storbritannien om to måneder. Hvis briterne forlader fællesskabet, kan man så tænke over ironien i, at mens utilfredsheden med EU er udbredt i flere EU-lande, så vil flere lande, der står uden for, gå langt for at blive optaget. Eller som Kristian Jensen formulerer det:

»For dem er EU ikke et monster.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.