Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kristian Jensen: En myte at kun læger og advokater kan arbejde, når de fylder 65 år

Flere seniorer bliver på arbejdsmarkedet, viser nyt notat fra Finansministeriet. Et godt argument for at hæve pensionsalderen, mener Kristian Jensen. Glem det, siger DF og S, mens Dansk Metals formand bare ryster på hovedet.

 Ifølge finansminister Kristian Jensen (V) er det »en myte, at det kun er læger og advokater, der kan arbejde, når de fylder 65 år«.
 Ifølge finansminister Kristian Jensen (V) er det »en myte, at det kun er læger og advokater, der kan arbejde, når de fylder 65 år«.

Finansminister Kristian Jensen (V) forsøger at ramme en pæl gennem forestillingen om, at de fleste danskere fortjener et otium, når de fylder 65 år.

Selve pælen er et nyt notat fra Finansministeriet, der – som omtalt i Jyllands-Posten onsdag - viser, at beskæftigelsesfrekvensen blandt danskere over 65 år er næsten fordoblet fra 64.000 i 2000 til 124.000 i 2015. Og at 85.000 af dem – svarende til ca. 70 pct. - var ufaglærte eller faglærte.

»Det er ganske enkelt en myte, at det kun er læger og advokater, der kan arbejde, når de fylder 65 år. Jeg er rigtig glad for, at danskerne på tværs af uddannelsesbaggrund vælger at blive længere på arbejdsmarkedet, for det er der brug for, hvis vi skal finansiere fremtidens velfærd,« siger Kristian Jensen i pressemeddelelse, som Finansministeriet har udsendt onsdag.

Regeringen fremlægger inden sommerferien en plan om at hæve pensionsalderen. Og i onsdagens Jyllands-Posten kalder finansministeren det billede, som notatet tegner for »dokumentation for at det er fair at bede folk om lidt længere på arbejdsmarkedet«. Hvor meget længere vil ministeren endnu ikke røbe.

Hos Dansk Metal ryster forbundsformand Claus Jensen på hovedet.

»Jeg er skuffet over, at Finansministeriets notat tager ikke højde for den åbenlyse sandhed, at arbejdsmarkedspensionsordningerne blev lavet langt senere for faglærte og ufaglærte,« siger Claus Jensen og uddyber:

»De mennesker har langt, langt, langt mindre pensionsformuer, og mange af dem er af økonomiske årsager nærmest tvunget til at blive længere på arbejdsmarkedet, mens mange akademikere har kæmpestore pensionsformuer.«

Hos Dansk Folkeparti læses Finansministeriets notat sådan, at borgerne og virksomhederne klarer sig uden behov for nogen lovændring. DF afviser også at lægge stemmer til VLAK-regeringens planer at hæve pensionsalderen.

»Vi vil ikke hjælpe med at hæve pensionsalderen, men vi vil godt hjælpe regeringen med at få flere til at blive på arbejdsmarkedet. Man kan for eksempel understøtte gennem skatten eller give virksomheder fordele, hvis de får en seniorpolitik,« siger René Christensen, DFs finansordfører.

I den forstand er DF enig i målet, men ikke i midlet.

»Jeg ved godt, hvorfor regeringen vil hæve pensionsalderen: Så kan de sætte seks, 12 eller 24 ekstra måneder på arbejdsmarkedet ind i et regneark og begynde at bruge af pengene. Regeringen vil finde finansiering til topskattelettelser, og det er fair nok. Det ønsker vi bare ikke,« siger DF-ordføreren.

Tilbagetrækningsalderen er en af de traditionelle skillelinjer mellem blå og rød blok. Da eksempelvis efterlønnen trådte i kraft i 1979 under SV-regeringen, var det en stor sejr for Socialdemokratiet i en tid med mindretalsregeringer, interne konflikter og forliste reformer. Og da Venstre forlod samme regering, krævede partiet sammen med de Konservative en stramning af adgangen til efterlønnen.

I 2011 stemte Socialdemokratiet med efterlønsreformen for en forringelse af ordningen. Reformen blev lanceret, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale 1. januar kiggede danskerne dybt i øjnene og understregede, at ordningen var for dyr for Danmark.

Denne gang går partiet ikke med til at gennemføre en lov, der skal få danskerne til at arbejde længere.

»Vi vil hjælpe regeringen med at putte deres plan i den nærmeste skraldespand,« siger Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht:

»Vores enkel budskab er, at det er rigtig, rigtig godt, at der er mennesker, som har muligheden og lysten til at arbejde længere. Vi vil bare ikke tvinge nogen, som ikke har fysikken til det. Og vi synes, at danskerne skal kunne regne med den plan, der blev lavet i 2006.«

Ifølge Finansministeriets notat udgør deltidsansættelser og selvstændige en forholdsvis stor andel blandt seniorer over pensionsalderen. Blandt de 65-69-årige i beskæftigelse i 2015 var ca. 40 pct. deltidsansatte, mens ca. 30 pct. var selvstændige og lønmodtagere på heltid.

Endelig forklarer notatet, at stigningen i beskæftigelsen blandt seniorer afspejler, at de ældres helbred gradvist er blevet forbedret.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.