Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kriminelle udlændinge skal selv betale hjemrejsen fremover

Både danske og udenlandske kriminelle skal fremover spare en del af deres løn op, som kan bruges på hjemrejse.

København. Når kriminelle udlændinge fremover skal sendes retur til hjemlandet efter endt afsoning i Danmark, bliver det for deres egne sparepenge.

Som et led i en politisk aftale der er indgået tirsdag aften, skal alle de kriminelle nu tvinges til at spare 15 procent af deres løn op, når de arbejder under afsoningen.

- Alternativet er, at andre skal betale, og det er dig og mig og alle mulige andre, der skal betale.

- Jeg synes, det er meget rimeligt, at vi siger, at vi hjælper dem med at lægge lidt til side, så de kan finansiere den rejse, de skal på, siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Indsatte kunne ifølge tal fra 2012 tjene 9,58 kroner i timen plus forskellige tillæg for at arbejde eller uddanne sig. Sidstnævnte har kriminelle udlændinge dog ikke mulighed for.

Partierne bag aftalen om Kriminalforsorgen lægger ikke skjul på, at det handler om at ramme de kriminelle udlændinge. Men det rammer også danske kriminelle.

Det er helt rimeligt ifølge Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

- Det skal sende et signal om, at man selv skal være med til at afholde de udgifter, man har, siger folketingsmedlem Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti.

Hos Fængselsforbundet, der organiserer landets fængselsbetjente, er formand Kim Østerbye skeptisk.

- Grundlæggende synes jeg, at det er et unødvendigt tiltag. Det giver ikke særlig meget økonomisk at lave en tvungen opsparing, for at de indsatte kan betale 50 kroner for en togbillet.

- Det er måske at gå i lidt små sko, siger han til Jyllands-Posten.

Kriminalforsorgen får tilført mere end 600 millioner kroner ekstra til budgettet over fire år. Det betyder blandt andet 250 ekstra fængselsbetjente.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.