Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kriminalpolitisk forening savner lærere i fængsler

Sikkerhed i fængslerne kræver flere lærere og ikke flere fængselsbetjente mener, Landsforeningen Krim.

Hvis formålet er at øge sikkerheden i fængslerne, er flere fængselsbetjente det forkerte greb, mener Claus Bonnez, der er formand for Landsforeningen Krim.
Hvis formålet er at øge sikkerheden i fængslerne, er flere fængselsbetjente det forkerte greb, mener Claus Bonnez, der er formand for Landsforeningen Krim.

Et flertal i Folketinget har indgået en aftale om en ændring af Kriminalforsorgen. Et af elementerne handler om få flere fængselsbetjente i fængslerne.

Men hvis formålet er at øge sikkerheden i fængslerne, bruger politikerne det forkerte greb, mener Claus Bonnez, der er formand for Landsforeningen Krim.

Ifølge Claus Bonnez kunne andre faggrupper være med til at øge sikkerheden.

»Det kunne man ved at få nogle andre faggrupper end fængselsbetjente ind i fængslerne,« siger han.

»Det ser vi i udlandet - for eksempel England at man får flere lærerkræfter og andre uddannelser (ind i fængslerne, red.). De er bedre til at motivere de indsatte til at foretage andre ting end kriminalitet.«

Landsforeningen Krim tilbyder blandt andet retshjælp til indsatte samt hjælp til pårørende af indsatte. Foreningen inddrages typisk også i lovarbejde i Folketinget, hvor den bidrager med høringssvar.

Ifølge aftaleteksten skal aftalen ikke kun forbedre sikkerheden i fængslerne. Den skal også medvirke til, »at Danmark er et trygt og sikkert samfund«.

Derfor burde aftalen også indeholde bedre muligheder for prøveløsladelse ifølge Claus Bonnez. Han fremhæver prøveløsladelse som en effektiv måde for myndighederne at få lovlydige borgere ud af fængslerne.

»Vi savner, at man gør noget ved, at vi er et af de lande, der i meget ringe grad benytter prøveløslader,« siger Claus Bonnez.

»Prøveløsladelser har vist sig at være en meget effektiv måde at motivere folk til at holde sig på måtten, når de kommer ud af fængsel, fordi man gennem prøveløsladelse kan holde snor i dem.«

Den politiske aftale er indgået af VLAK-regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.