Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kriminalforsorgs-forening: Der er svigt i Omar El-Husseins sag

Systemerne har fejlet, og der har været et svigt i myndighedernes tilgang til Omar El-Hussein forud for angrebet i København i midten af februar, mener Kriminalforsorgsforeningen.

Systemerne har fejlet, og der har været et svigt i myndighedernes tilgang til Omar El-Hussein forud for angrebet i København i midten af februar, mener Kriminalforsorgsforeningen.
Systemerne har fejlet, og der har været et svigt i myndighedernes tilgang til Omar El-Hussein forud for angrebet i København i midten af februar, mener Kriminalforsorgsforeningen.

Der var alarmklokker, der bimlede, men som ikke blev hørt af myndighederne i månederne op til, at Omar El-Hussein i midten af februar angreb Krudttønden og synagogen i Krystalgade.

Det siger formand for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting, efter TV 2 torsdag kunne citere en fortrolig redegørelse fra Rigsadvokaten for at fortælle, at Omar El-Hussein udeblev fra flere kontrolsamtaler i de tre perioder, han var prøveløsladt. I alle tilfælde uden konsekvenser på trods af at samtalerne var en betingelse for hans prøveløsladelse.

»Normalreaktionen vil være, at han som prøveløsladt bliver efterlyst med henblik på genindsættelse. Det ville være oplagt i et tilfælde, hvor folk misligholder deres tilsyn,« siger John Hatting.

Han fortæller, at tilsynsmøderne bruges som en art kontrol og støtte til de prøveløsladte.

»Hvis en person eksempelvis har et misbrug, så vil man skulle fremstå sober ved samtalerne,« siger John Hatting.

Det er dog ikke kun ved tilsynsdelen, at han mener, myndighederne svigtede den 21-årige gerningsmand. For af redegørelsen fremgår det også, at Omar El-Hussein har været i kontakt med en UU-vejleder, ligesom han var tilknyttet et VUC-kursus under en af sine fængslinger.

»Det fortæller mig, at han har haft interesse i at komme i uddannelse, og der er en række steder, han har vist interesse for at blive hjulpet. Men det formår vi som system ikke at sætte i værk,« siger John Hatting.

Og var man lykkedes med det, kunne historien meget nemt have været endt anderledes.

»Uddannelser er noget af det, der virker bedst afkriminaliserende, og vi forpasser store muligheder for at gribe den her unge mand, som faktisk viser interesse for at slå ind på en fornuftig livsbane,« siger John Hatting.

Han forsikrer om, at hans sigte ikke er at være bagklog eller pege fingre.

»Det er meget nemt at være hulens bagklog, men det her er en eksemplarisk case på, hvad vi skal gøre bedre i fremtiden. Det er helt oplagt, at vi som system - både kommuner, kriminalforsorgen, psykiatrien, jobcentrene - skal være bedre at fange folk, når de er motiverede. Det er kunsten,« siger John Hatting.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.