Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Krav om ekstraordinært landsmøde breder sig i Venstre

Venstre i Viborg har bedt om at hovedbestyrelsen tirsdag skal tage stilling til, om der skal indkaldes til ekstraordinært landsmøde. Flere kommuneforeninger bakker op om forslaget.

Flere Venstre-kommuneforeninger ønsker, at hovedbestyrelsen bliver indkaldt til et ekstraordinært landsmøde, hvor en ny formand kan udpeges.
Flere Venstre-kommuneforeninger ønsker, at hovedbestyrelsen bliver indkaldt til et ekstraordinært landsmøde, hvor en ny formand kan udpeges.

Tretten Venstre-kommuneforeninger har hen over weekenden og de seneste dage trukket deres støtte til formand Lars Løkke Rasmussen, og nu kræver flere, at partiet skal indkaldes til et ekstraordinært landsmøde.

Venstre i Viborg bekræfter over for Berlingske, at de har bedt om at få tilføjet et punkt på dagsordenen til tirsdagens møde i hovedbestyrelsen - nemlig indkaldelse til ekstraordinært landsmøde.

»Det er helt i tråd med vores ønske om, at Venstre får en ny formand. For det kræver jo et landsmøde,« siger formand for kommuneforeningen i Viborg, Anders Jensen, til dr.dk.

Og kravet fra Viborg møder opbakning fra flere Venstre-foreninger.

På Lolland støtter formand for Venstres kommuneforening, Benny Damgaard, kravet om et ekstraordinært landsmøde - uanset udfaldet af hovedbestyrelsesmødet, hvor han også selv deltager.

»Det er lige meget, om Lars Løkke Rasmussen kan overbevise 134 mennesker i morgen på hovedbestyrelsesmødet, hvis han ikke kan overbevise medlemmerne og vælgerne. Jeg synes, det her er så stor en sag, så jeg støtter umiddelbart et ekstraordinært landsmøde. Det er ikke en lille bitte sammenspist flok, der skal beslutte det her, det bør være en bredere kreds,« siger Benny Damgaard til Berlingske.

Også Venstre på Langeland ønsker, at et ekstraordinært landsmøde bliver en realitet.

»Vi har meldt ud, at Løkke bør trække sig, så vi er selvfølgelig interesserede i, at det sker,« siger formand Bjarne Møller Petersen.

Så I ønsker et ekstraordinært landsmøde?

»Ja. Vi vil gerne have det hele afgjort klart og tydeligt i morgen.«

Venstres kommuneforeningsformand i Ikast-Brande, Jens Jørgen Hansen, vil endnu ikke sige klart ja eller nej til, om han vil stemme for at indkalde til ekstraordinært landsmøde, men siger til Berlingske:

»Det kunne formentlig blive nødvendigt at indkalde til ekstraordinært landsmøde, selvom det forhaler det hele lidt. Jeg kunne godt forudse, at det kan blive aktuelt.«

Indkaldelse til et landsmøde kræver tilsagn fra en tredjedel af hovedbestyrelsen.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.