Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Krag er rystet over chikaneopkald til akuttelefon

Det er rystende, at fire læger angiveligt har chikaneret Region Hovedstadens nye akuttelefon 1813 med hundredvis af opkald, lyder det fra sundhedsministeren.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF).
Sundhedsminister Astrid Krag (SF).

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) er rystet over oplysninger om, at fire læger har chikaneret akuttelefon 1813 med ikke færre end 255 opkald siden 1. januar, hvor Region Hovedstadens nye akuttelefon gik i luften.

»Jeg er rystet over oplysningerne om, at der er læger, som har medvirket til at forlænge ventetiden ved akuttelefonen for patienter med akut sygdom. Det hører ingen steder hjemme,« lyder det i en skriftlig kommentar fra sundhedsministeren. Hun tilføjer:

»Uanset om man er læge, sygeplejerske eller for den sags skyld politiker, som arbejder med sundhedsområdet, så bør det afgørende altid være, hvordan vi giver patienterne den bedste hjælp«.

Akuttelefonen har haft en svær opstart med lange ventetider for patienterne. Et andet af problemerne med den nye ordning er, at det kniber med at skaffe læger nok. De praktiserende læger, som tidligere drev lægevagten, har nemlig i vid udstrækning afvist at deltage i den nye ordning.

På grund af startvanskelighederne blev der tirsdag holdt krisemøde og lagt en handlingsplan for 1813. Her blev det blandt andet besluttet, at 90 procent af dem, der ringer til 1813, i begyndelsen af april skal kunne komme igennem inden for tre minutter. Samtidig skal der ansættes flere læger i ordningen, mens der også skal sættes gang i en ekstern evaluering af forløbet.

»Hovedstadens akuttelefon har oplevet problemer med for lang ventetid siden søsætningen. Det kan dog bestemt ikke forklares med chikaneopkald alene. Derfor er jeg tilfreds med, regionen har drøftet udfordringerne med Sundhedsstyrelsen og nu også vedtager en handleplan, som skal sørge for, det er muligt at komme hurtigere igennem på 1813,« lyder det fra Astrid Krag.

Sundhedsministerens »soleklare forventning« er, at alle aktører nu bakker op om, at systemet kommer til at virke efter hensigten og til glæde for borgerne, uanset om de forskellige aktører er enige i den politiske beslutning, der ligger bag Region Hovedstadens overtagelse af akuttelefonen.

Chikaneopkaldene har fået regionsrådsformand for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) til at overveje at politianmelde de pågældende læger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.