Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kræft- og børneafdelinger går fri af mulig konflikt

Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger og Yngre Læger er enige om at fritage områder under konflikt.

En række afdelinger på landets hospitaler undgår at blive ramt af en konflikt. Scanpix/Claus Fisker/arkiv
En række afdelinger på landets hospitaler undgår at blive ramt af en konflikt. Scanpix/Claus Fisker/arkiv

København. Hvis det når til konflikt på det offentlige arbejdsmarked, skal langt de fleste offentlige ansatte ikke møde på arbejde. Men det gælder ikke for ansatte på udvalgte hospitalsområder.

Kræftområdet, børneområdet, området for blodsygdomme og de fælles akutmodtagelser samt akut- og traumeafdelinger fritages alle fra konflikten.

Dem har regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), Foreningen af Speciallæger og Yngre Læger torsdag aftalt. Foruden de fritagede områder opretholdes også nødberedskaber over hele landet.

Aftalen skal ifølge Anders Kühnau, chefforhandler for Danske Regioner og formand for RLTN, sikre patienterne.

- Hvis det kommer til en konflikt - hvilket vi vil arbejde hårdt for at undgå - vil vi i regionerne gå langt for at sikre, at akut syge og børn alligevel bliver behandlet. Patienterne må ikke blive taget som gidsler i den danske model, siger han i en pressemeddelelse.

Tirsdag gik topfolkene i forhandlingerne om de offentlige overenskomster hver til sit efter at have forhandlet i Forligsinstitutionen.

Der er endnu ikke aftalt nye mødedatoer i Forligsinstitutionen, men ifølge Danske Regioner arbejdes der fortsat på at indgå en overenskomstaftale med de regionalt ansatte.

I mellemtiden er planerne for diverse nødberedskaber på hospitalerne ved at blive forhandlet på plads.

For både strejker og lockout vil der være en række områder, hvor nødberedskabet stort set vil svare til almindelig bemanding, og hvor områderne med de indgåede aftaler om nødberedskaber vil kunne opretholde almindelig drift under en potentiel konflikt, lyder det fra Danske Regioner.

De nye offentlige overenskomster skulle være trådt i kraft 1. april, men parterne har ikke kunne enes. Derfor er forhandlingerne endt i Forligsinstitutionen, hvor forligsmanden skal prøve at finde en løsning.

Sker det ikke, vil det komme til henholdsvis strejke og lockout.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.