Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Korrespondent: Papes kritik vækker opmærksomhed i Sverige

Papes utvetydige sammenkædning af Malmøs kriminalitet med udlændingepolitikken, vækker stor opsigt i Sverige.

Arkivfoto. Papes utvetydige sammenkædning af Malmøs kriminalitet med udlændingepolitikken, vækker stor opsigt i Sverige.
Arkivfoto. Papes utvetydige sammenkædning af Malmøs kriminalitet med udlændingepolitikken, vækker stor opsigt i Sverige.

»Dybt rystende og fuldstændigt vanvittigt. Jeg takker min gud og skaber for, at vi ikke har fået det sådan i Danmark.«

Sådan lød det onsdag fra Danmarks justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), da han i forbindelse med et samråd om sagen satte ord på kriminaliteten i Malmø. En kriminalitet, som ifølge Pape blandt andet skyldes den lempelige svenske udlændingepolitik.

Meldingen fra den danske justitsminister vækker opsigt i Sverige af flere årsager, fortæller Danmarks-korrespondent for Sveriges Radio, Samuel Larsson, som onsdag var på Christiansborg for at dække samrådet.

»Det vækker naturligvis opmærksomhed i Sverige, at danskerne udtrykker uro for kriminaliteten i Malmø.«

»De svenskere, som mener, at kriminalitet har med den historiske udlændingepolitik at gøre, ser Papes udtalelser som en bekræftelse af deres verdensbillede. Så det vækker ganske stor opmærksomhed,« siger Samuel Larsson.

Han understreger, at svenskerne ikke er overraskede over, at danskerne ser kritisk på den udlændingepolitik, der tidligere har været ført i Sverige.

Men Søren Pape Poulsens melding er meget skarp. Og den får vægt af at blive afsendt af den danske justitsminister:

»I Danmark har man ofte anvendt Sverige som et afskrækkende eksempel. Man mener, at Sverige har været naiv i sin asyl- og udlændingepolitik, så på den måde var det ikke overraskende.«

»Men samtidig, så var det en ganske stærk udtalelse fra Pape i dag. Så retorikken er på nogle punkter skærpet,« vurderer Samuel Larsson.

Hvordan vil de svenske politikere tager imod udtalelserne fra Søren Pape Poulsen? Vil det ændre noget i debatten?

»Nej, det tror jeg ikke. Man kender godt den danske holdning. Men lokalpolitikerne i Malmø og Skåne kommer til at svare på det her.«

»Jeg tror, de vil sige, at bandeopgør også findes i København. Det er ikke noget unikt for Malmø. Vi ser en stigning lige nu, men historisk har det ikke været så højt og så videre,« siger Samuel Larsson.

Søren Pape Poulsen opfordrer de svenske politikere til at tage hårdere fat og få ryddet op i boligområderne i Malmø. Han henviser til, at et flertal i Danmark for nylig har vedtaget en bandepakke. Er der noget på vej i den retning?

»Ja, absolut. Vi har lignende opstramninger i Sverige. Eksempelvis er våbenloven i Sverige blevet strammet, så der er højere straf for at bære et våben i Sverige. Og det er blevet lettere for politiet i Sverige at fængsle personer, som går med våben.«

»Hen over efteråret og vinteren er der sket ganske meget på det område. Sveriges justitsminister, Morgan Johannsson, har lagt stor vægt på området. Det er en debat, som foregår i Sverige, og den bliver fulgt op af politiske initiativer,« siger Samuel Larsson.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.