Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Konservative vil lade komité godkende nye statsborgere

Udlændinge, som søger indfødsret, må tale med komité, mener indfødsretsordfører Naser Khader (K).

Se mere

København. Færre fjendtligtsindede udlændinge skal have dansk statsborgerskab. Derfor skal lokalkomitéer tale med ansøgere, som det sker i USA.

Komitéerne skal frasortere de ansøgere, som ikke taler dansk eller bekæmper Danmark.

Det siger De Konservatives indfødsretsordfører, Naser Khader.

- Mange får statsborgerskab, som ikke burde få det. Nogle hader dette samfund. Vi konservative har foreslået en statsborgerskabsreform. Alle, der får statsborgerskab, skal gennem en bedre screening, siger Naser Khader.

- Jeg så gerne, at vi havde samtaler med alle ansøgere. I dag kan man få statsborgerskab uden at have en samtale med nogen fra det offentlige. Jeg er med på, at vi skal begrænse tildelingen af indfødsret.

I et nyt beslutningsforslag lægger regeringens støtteparti DF op til, at højst 1000 personer hvert år kan tildeles det rødbedefarvede danske pas.

Naser Khader er uenig med Dansk Folkeparti.

- Hvorfor 1000? Hvorfor ikke 500 eller 1500? Det vigtige er, at vi laver en helt ny screening. Så er jeg sikker på, at vi kommer ned på et lavere antal, siger Naser Khader.

Det svinger fra år til år, hvor mange der består indfødsretsprøven.

I 2015 fik 4064 personer tildelt dansk statsborgerskab. I 2014 var det 4500, i 2013 var tallet 1527. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

DF vil lade udlændinge, der klarer sig bedst i indfødsretsprøven, få statsborgerskab først. Naser Khader ser mod USA.

- Jeg er inspireret af den amerikanske måde, hvor ansøgere skal til samtale med en komité. De bliver spurgt om alt muligt. Hvorfor vil du have statsborgerskab? Synes du om vores forfatning? siger Naser Khader.

Når ansøgerne har klaret de formelle krav, så kan politikerne i Folketingets indfødsretsudvalg stemme om alle, der søger indfødsret, ikke kun dem, der søger dispensation, mener han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.