Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Konservative vil ændre egen »tåbelighed«

Hvis virksomheder vinder en sag over Skat, skal de have dækket deres sagsomkostninger, lyder det fra de Konservative, der selv var med til at afskaffe ordningen i 2009.

Brian Mikkelsen (K).
Brian Mikkelsen (K).

Det var »tåbeligt«, at VK-regeringen i 2009 afskaffede den ordning, der betød, at virksomheder fik dækket deres sagsomkostninger, når de vandt en sag over Skat.

Det er meldingen fra de Konservatives skatteordfører, Brian Mikkelsen (K), der kalder de nuværende regler urimelige.

- Hvis man vinder en sag, skal man selvfølgelig have dækket sine omkostninger. Ellers kommer den store stat jo bare og kan tryne alle små virksomheder, siger Brian Mikkelsen, der samtidig peger på et »gigantisk problem« i forhold til retssikkerheden.

- Det afholder mange virksomheder fra at få retfærdighed og få de penge igen, som de har til gode, siger han.

Ordningen blev fjernet, da den tidligere regering skulle finde finansiering til en skattereform.

- Vi fik en historisk god skattereform, hvor vi sænkede marginalskatten med 7,5 procent. Der var forskellige elementer, der var tåbelige, og det her er et af de elementer, som vi fra konservativ side vil opfordre til, at man får ændret med det samme, siger Brian Mikkelsen, der peger på, at det vil koste 40 millioner kroner.

Hvis det i 2009 var det rigtige at gøre, hvorfor er det så forkert i dag?

- Vi fokuserede på det store, hellige mål: At vi fik en skattereform, hvor vi fik sænket marginalskatten med 7,5 procent, den største skattelettelse i 100 år, siger Brian Mikkelsen.

Han mener, det skal laves om »med det samme«, og hvis ikke den nuværende regering er klar på det, vil de Konservative arbejde for, at det sker hurtigst muligt efter næste valg, hvis de borgerlige kommer til magten, lyder det. Brian Mikkelsen vil finde pengene ved mindre vækst i den offentlige sektor.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.