Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Konservative undsiger Løkkes finansiering af nye kampfly

Der må findes en anden løsning, siger Konservatives formand om indkøbet af Danmarks nye kampfly F-35.

København. Danmarks forsvarspolitik står ved en skillevej, siger formand for Konservative Søren Pape Poulsen søndag i sin grundlovstale.

Han sår stor tvivl om, hvorvidt budgettet kan holdes og sætter spørgsmålstegn ved piloternes arbejdsbetingelser, og antallet af timer et fly skal være på vingerne.

Finansieringen bliver taget fra Forsvarets materielbudget det næste årti.

- Man køber kampfly, men man skriver samtidig under på, at både flåden og hæren i ti år kan få vente sig nogle ordentlige knubs. Det er en aftale, jeg har meget svært ved at se mig selv indgå.

- Så, kære Lars Løkke Rasmussen: Du må finde en anden løsning, siger Søren Pape Poulsen henvendt til Danmark statsminister.

Regeringens udspil til Danmarks nye kampfly er, at der skal købes 27 fly af typen F-35. Indkøbsprisen alene ventes at blive på 20 milliarder kroner.

Forsvarsminister Peter Christensen (V) har tidligere sagt, at han ikke vil afvise at åbne for at tilføre Forsvaret flere penge i forbindelse med næste års forhandlinger om et nyt forsvarsforlig.

Det har SF dog afvist pure.

I en såkaldt dimensioneringsrapport er det blevet vurderet, at med 27 fly vil der i spidsbelastede situationer være opgaver, som Danmark ikke vil kunne løse.

Partierne bag forsvarsforliget diskuterer, om man skal følge regeringens anbefaling om at købe 27 fly fra den amerikanske producent.

Der er ikke en formel bagkant for, hvornår de skal nå frem til enighed.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.