Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Konservative: Staten skal tage ansvar for stigende grundskyld

Det er ikke rimeligt, at det er kommunerne, der skal kræve penge op af borgernes lomme for stigende ejendomsskatter, når provenuet går til staten, lyder det fra de Konservative.

Det skal ikke være kommunerne, men staten, som opkræver den såkaldte grundskyld hos borgerne.

Sådan lyder det fra de Konservatives skatteordfører, Brian Mikkelsen (K), der vil have staten til at stå for opkrævningen af ejendomsskatten, der beregnes på baggrund af boligens værdi.

»Det er vigtigt, at staten tager et ansvar for, at grundskylden får lov at stige år efter år. Regeringen har regnet det ind i sin 2020-plan, og så må staten også tage et ansvar for at sende opkrævninger ud,« siger Brian Mikkelsen.

»Når kommunerne kræver pengene ind, så tager staten alligevel alle de ekstra penge, der kommer ind, og så er det lidt unfair, at kommunerne får skylden for, at grundskylden stiger,« siger Brian Mikkelsen.

De Konservatives forslag kommer på baggrund af, at Gentofte-borgmester Hans Toft (K) har forfattet et brev til skatteminister Benny Engelbrecht (S), som vedlægges regningen for ejendomsskatterne, der fra mandag udsendes fra kommunerne til borgerne.

I det åbne brev beder han ministeren tage ansvaret for, at ejendomsskatten igen i år stiger med 6,4 procent.

»Men modsat hvad mange tror, er det ikke Gentofte Kommune, men staten, som får de øgede skatter. Derfor vil det klæde dig, om du selv lagde navn til de urimeligt stigende boligskatter i stedet for at sende kommunerne i byen,« skriver Hans Toft blandt andet.

Brian Mikkelsen kalder borgmesterens initiativ for »fremragende« og mener, at det udstiller regeringens »hykleri«.

Med forslaget om at lade staten stå for opkrævningen ønsker de Konservative at lægge pres på regeringen til at indføre et loft over stigningen i grundskylden.

Og de Konservative vil have ønsket højt på ønskesedlen, hvis der skal dannes en borgerlig regering efter næste folketingsvalg.

»Det vil være et afgørende krav fra os, hvis der kommer en borgerlig regering. Vi vil sige til vores venner i Venstre, at vi skylder at sikre boligejerne, at de kan blive boende. Derfor er vi nødt til at have en fastfrysning af grundskylden, og det kan man gøre ved, at staten påtager sig et ansvar for opkrævningerne,« siger Brian Mikkelsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.