Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Konservative: Nye kampfly skal forsvare dansk luftrum og dæmme op for Putin

Det nært forestående indkøb af kampfly skal markere et skifte i Danmarks sikkerhedspolitiske fokus, mener de Konservative. Ruslands aggressive adfærd gør, at forsvaret af Danmarks territorium fremover skal have højeste prioritet, siger Jarlov.

»Det allervigtigste er, at de danske kampfly kan forsvare dansk luftrum. Dernæst skal de kunne indgå i Natos samlede kampkraft, som gør, at Nato har det militære herredømme i Europa. Og som tredje prioritet skal de kunne deltage i internationale operationer. Men det er i den rækkefølge. Dansk luftrum er det vigtigste,« siger Rasmus Jarlov.
»Det allervigtigste er, at de danske kampfly kan forsvare dansk luftrum. Dernæst skal de kunne indgå i Natos samlede kampkraft, som gør, at Nato har det militære herredømme i Europa. Og som tredje prioritet skal de kunne deltage i internationale operationer. Men det er i den rækkefølge. Dansk luftrum er det vigtigste,« siger Rasmus Jarlov.

Truslen fra Rusland er nu så stor, at det danske forsvar skal tilbage til koldkrigstankegangen og igen først og fremmest fokusere på at kunne forsvare vores eget territorium.

Og når de danske politikere inden for kort tid beslutter sig for, hvilke kampfly vi skal investere et tocifret milliardbeløb i, skal det være med dén sikkerhedspolitiske prioritering for øje.

De nye kampfly skal nemlig først og fremmest kunne forsvare det danske luftrum, lyder det nu fra de Konservatives forsvarsordfører og formand for Folketingets Forsvarsudvalg, Rasmus Jarlov.

»Det allervigtigste er, at de danske kampfly kan forsvare dansk luftrum. Dernæst skal de kunne indgå i Natos samlede kampkraft, som gør, at Nato har det militære herredømme i Europa. Og som tredje prioritet skal de kunne deltage i internationale operationer. Men det er i den rækkefølge. Dansk luftrum er det vigtigste,« siger Rasmus Jarlov.

Det er især Ruslands aggressive adfærd i Østeuropa og overflyvninger af fremmede territorier, som får Jarlov til at foreslå skiftet i dansk sikkerhedspolitik. Og hvis ikke Danmark investerer tilstrækkeligt i nye kampfly, er direkte luftkamp mod russiske jagerfly et realistisk scenarie, lyder det fra Jarlov.

»Hvis vi sørger for at have et stærk forsvar, kommer vi ikke i den situation. Men hvis man ikke har et luftvåben, så har man ikke noget forsvar, og kampflyene udgør rygraden i luftvåbnet. Bliver vi ved med at skære ned på vores militær, så er et forsvar af dansk territorium mod russerne desværre et scenarie, der ikke er urealistisk,« siger han.

Eksperter: Helt nye toner

Bliver den konservative udmelding til virkelighed, vil det være et klart paradigmeskifte i dansk sikkerhedspolitik. Det vurderer seniorforsker i sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Flemming Splidsboel.

»Det er nyt, at det bliver sagt så åbent på øverste niveau. Territorialforsvaret lagde vi jo egentlig i graven med ophøret af den kolde krig, og så handlede alt for Nato om at anvende tropper uden for Natos eget område, så det er en gammeldags tænkning, som er kommet tilbage,« siger han.

Ole Wæver, der er professor i international politik ved Københavns Universitet, er enig.

Han fortæller, at der i Forsvarskommissionens beretning om dansk sikkerhedspolitik i slutningen af 90’erne stod, at behovet for et egentligt forsvar af dansk territorium var minimalt. Ti år senere blev det vurderet, at der ikke længere var nogen trussel mod det danske territorium - og at forsvaret derfor kun skulle fokusere på internationale operationer.

»Jarlov går meget langt. Han vender fuldstændig rækkefølgen om i forhold til det, der har været doktrinen i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik de sidste mange år,« siger Ole Wæver.

Eurofighteren er bedst til luftkampe

Den konservative udmelding kommer på et tidspunkt, hvor Folketinget inden for kort tid forventes at tage stilling til, hvilke og hvor mange kampfly Danmark skal investere i som afløser for de udtjente F16-fly.

Regeringen kommer med sin anbefaling i maj, og derefter skal forsvarsforligskredsen blive enige. Joint Strike Fighter F-35 fra Lockheed Martin, Eurofighter Typhoon fra Airbus og Boeings Super Hornet er de fly, der er med i opløbet.

Og i det valg kan strategien i sikkerhedspolitiken blive afgørende, vurderer Ole Wæver.

»Hvis Jarlov kørte sin argumentation til ende, ville han pege på, at vi skulle købe det fælleseuropæiske kampfly Eurofighter Typhoon. Det er det fly, der er bedst i luftkampe fly mod fly. Jarlovs argument er i hvert fald ikke til fordel for F35eren. Det, den er bedst til, er nok bombetogter - eksempelvis mod Islamisk Stat,« siger han.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har bedt ambassadør Peter Taksøe-Jensen om at udarbejde en udredning om fremtidens danske udenrigspolitik.

Det forventes, at den rapport kommer om kort tid, men allerede i januar luftede han i Politiken, at Danmark bør føre en mere »interessebaseret« udenrigspolitik, der koncentrerer sig om vores »nærområder« og mindre om engagementer i andre dele af verden.

Forsvarsminister: Vi skal ikke prioritere én ting - vi skal kunne alle tre

Socialdemokraterne mener ikke, det danske forsvar kan prioriteres så hårdt, som de Konservative gør, mens Dansk Folkeparti bakker op om kursskiftet.

Forsvarsminister Peter Christensen mener ikke, at indkøbet af nye kampfly skal varsle et paradigmeskifte i dansk sikkerhedspolitik:

»De tre kandidater skal kunne løse de opgaver, som F16-flyene gør i dag. Det er jo allerede en fast del af deres opgave at hævde vores territorium. Vi tager den øgede russiske aktivitet i Østersøen alvorligt, men Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering er, at der ikke er en umiddelbar trussel mod Danmark.«

Har regeringen ikke en prioriteret rækkefølge af, hvilke opgaver nye kampfly primært skal kunne løse?

»Det kan man ikke sige, for indgår i forsvarsforliget, at man udover den daglige varetagelse af det territoriale forsvar, skal kunne udsende vores kampfly til internationale missioner, som jo også er Nato-missioner,« siger Peter Christensen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.