Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Konservative foreslår særlig familiedomstol

En af de helt store problematikker i skilsmissesystemet er, at der kan være parallelle forløb mellem Statsforvaltningen og Fogedretten. Det ønsker de Konservative at gøre op med ved at oprette en særlig familiedomstol.

ARKIVFOTO. De Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado.
ARKIVFOTO. De Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado.

Der er brug for et opgør mod de enorme frustrationer, det kan afføde blandt skilsmisseforældre, at statsforvaltningerne og fogedretterne i dag har mulighed for at køre parallelle forløb og dermed forlænge sagsbehandlingen.

Det mener de Konservative, som derfor foreslår, at der oprettes en familiedomstol med særlig faglig kompetence, der kan tage sig af konflikterne, når de bliver store til statsforvaltningerne. Det fortæller partiets politiske ordfører, Mai Mercado (K).

»Rigtig mange skilsmisseforældre synes, at det er enormt frustrerende, at både Statsforvaltningen og Fogedretten har mulighed for eksempelvis at lave børnesamtaler. Derfor er der brug for et enstrenget system, hvor de to ting ikke ligger i forlængelse af hinanden og forlænger sagsbehandlingen. Vi foreslår, at man laver en familiedomstol efter britisk forbillede, sådan at børnene er i centrum, ligesom man kan indhente alle oplysninger på én gang og samle alle kompetencer ét sted,« siger Mai Mercado.

Hun peger samtidig på, at en særlig familiedomstol også vil kunne være med til at forkorte den lange ventetid på at få afgjort sagerne i Statsforvaltningen.

De Konservative har tidligere foreslået at oprette en særlig familiedomstol. At partiet nu igen bringer forslaget på banen skyldes, at de indledende drøftelser om en ændring af forældreansvarsloven fra 2007 netop er begyndt.

Også Socialdemokraterne er mandag ude med et forslag til en ændring af loven. Således siger socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at man ønsker at gøre op med det faktum, at det i høj grad er moderen, der får rollen som bopælsforælder, mens faderen må nøjes med rollen som samværsforælder.

»Vi har brug for, at lovgivningen kommer up to date med samfundet derude, så mor og far kan tage lige del i barnets liv. Vi skal have afskaffet idéen om, at der er A- og B-forældre. Det er fuldstændig urimeligt, at man giver den ene part lov til at træffe alle beslutningerne for barnet,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Politiken.

Socialdemokraternes forslag møder bred opbakning fra et flertal i Folketinget.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.