Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Konservative afviser planlagt eksklusion af Mads Holger

Det nu tidligere konservative medlem Mads Holger påstår, at hans eksklusion fra partiet var planlagt allerede en uge inden valgdagen. Konservative afviser, at det skulle være rigtigt.

»Jeg hørte selv rygterne første gang midt i valgkampen, og gennem de følgende dage fik jeg dem bekræftet af flere centrale kilder: Jeg ville blive ekskluderet umiddelbart efter valgets afholdelse.«

Sådan skriver debattør og tidligere folketingskandidat for de Konservative Mads Holger i et nyt blogindlæg på Berlingskes hjemmeside.

Han beskriver, hvordan han fik besked om, at han var ekskluderet allerede inden det omstridte interview i Politiken, hvor han beskrev de Konservative som »en døende patient med febervildelse«.

Det er ellers ikke, hvad de Konservative selv sagde, da det meldte ud, at de ikke ønskede Mads Holger i partiet.

Her var det netop udtalelserne i Politiken, der primært var årsag til eksklusionen og ikke noget, der var besluttet før. Det holder partiet stadig fast i.

»Det, Mads Holger skriver, er ikke rigtigt. Han har ikke fået noget at vide før umiddelbart efter valget, hvor vi konstaterede, man ikke ønskede ham i partiet. Det meddelte vi umiddelbart efter valget, og så har han efterfølgende meldt sig ud,« siger partisekretær Søren Vandsø.

I blogindlægget beskriver Mads Holger ellers detaljeret, hvordan hans kampagneleder fik meddelelsen, da de stod i »silende regnvejr med nogle af de sidste valgplakater«, som han skriver i blogindlægget.

Men det afviser Søren Vandsø.

»Jeg kan slet ikke se, hvem der skulle fortælle ham det. Der har ikke været en central beslutning eller drøftelse på det tidspunkt. Så skal det være en lokal beslutning, men det kan jeg ikke forestille, fordi vi under hele valgkampen har haft en tæt dialog med den lokale kreds, og der har de ikke nævnt noget,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.