Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Konservativ Ungdom er skuffet over moderpartiets håndværkerfradrag

Ungdomspolitikerne i Konservative trodser moderpartiet og advarer mod at genindføre BoligJobordningen, som Venstre og Konservative ellers med en borgerlig valgsejr lover at genindføre.

Normalt plejer de unge konservative kræfter i Konservativ Ungdom, KU, at være enige med »de voksne« på Christiansborg, men når det kommer til BoligJobordningen - det såkaldte håndværkerfradrag - trodser KU partilinjen i folketinget.

»Det er ikke borgerligt eller konservativt at give statssubsidier til bestemte hverv, som for eksempel håndværksfaget. Det er politikere, som ønsker at bestemme over skatteydernes penge ved at omfordele dem til forskellige job og opgaver. Det er skuffende, at man ikke går efter en generel skattesænkelse, i stedet for at omfordele andre menneskers penge,« siger KUs landsformand, Mikkel Ballegaard, i en pressemeddelelse.

Han protesterede også, da Konservative var med til at indføre BoligJobordningen i 2013. Den unge landsformand pointerer dog, at han forstår ønsket om at skabe arbejdspladser og vækst.

»Det er positivt at gøre noget billigere for borgeren. Men med en BoligJobordning lader man blot naboens skattebillet betale for sin rengøring eller børnepasning via et fradrag. Det er ikke med til at skabe vækst eller velstand i det her samfund. Med en BoligJobordning er man blot konkurrenceforvridende,« siger Mikkel Ballegaard.

Venstres statsministerkandidat, Lars Løkke Rasmussen (V), har onsdag bedyret, at han vil genindføre BoligJobordningen, hvis han bliver statsminister efter det kommende folketingsvalg. Han vil oven i købet genindføre ordningen med tilbagevirkende kraft, så de danskere, der har fået renoveret boligen siden 1. januar 2015, får det fradrag, der igennem længere tid har været indført som et tiltag for at få gang i økonomien oven på finanskrisen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.