Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Konservativ fremgang i Thisted efter borgmesterhop

De Konservative og Socialdemokratiet går frem i Thisted. Her er lagt op til dramatik om borgmesterposten.

Borgmester i Thisted Kommune, Lene Kjelgaard Jensen.
Borgmester i Thisted Kommune, Lene Kjelgaard Jensen.

Resultaterne for Thisted giver fremgang til Socialdemokratiet og De Konservative, mens Venstre går tilbage. Men det står fortsat åbent, hvor borgmesterposten lander i den nordjyske kommune.

Borgmester Lene Kjelgaard Jensen skiftede til De Konservative i 2017, og det ser ud til at have trukket stemmer til K.

Konservative får 16,2 procent af stemmerne og får dermed en fremgang på 8 procentpoint og får i alt fem mandater.

Kjelgaard Jensen skiftede fra Venstre, der til gengæld går massivt tilbage. Venstre får 21,9 procent af stemmerne - en tilbagegang på 11,8 procentpoint.

Socialdemokratiet bliver største parti i Thisted Kommune med 34,3 procent af stemmerne. Det er en fremgang på 4,7 procentpoint.

Alligevel mister partiet et mandat, hvilket giver partiet ni mandater i alt.

S som største parti giver ifølge TV Midtvest anledning spekulationer om, hvorvidt socialdemokraternes spidskandidat, Ulla Vestergaard, er i spil til borgmesterposten.

Det kræver, at S kan lave en alliance med et af de borgerlige partier.

Spidskandidat for SF Morten Bo Bertelsen siger til TV Midtvest, at han tror, "bolden ligger rigtigt godt ved Ulla Vestergaard i øjeblikket".

Det er også uvist, hvem De Konservative ender med at pege på som borgmesterkandidat.

Partiet har på forhånd meddelt, at de har tre borgmesterkandidater, og at det er de personlige stemmetal, der skal afgøre det.

Dermed kan Lene Kjelgaard Jensen endnu ikke vide sig sikker på, at hun er De Konservatives kandidat.

Ved siden af kabalen om borgmesterposten kan Alternativet glæde sig over, at partiet har fået en kandidat i byrådet. Partiet har fået 3,1 procent af stemmerne.

Det er første gang, at Alternativet skal have valgt personer ind i landets byråd ved et kommunalvalg.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.