Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Konservativ eks-borgmester giver sin støtte til Thorning

Eks-borgmester og tidligere folketingsmedlem for de Konservative Jette Thomsen opfordrer til, at danskerne stemmer på Helle Thorning-Schmidt ved valget.

Hun har siddet i Folketinget for de Konservative og har været borgmester i Farsø Kommune - ligeledes for liste C.

Men nu proklamerer Jette Thomsen, at hun har skiftet side. Hun har tænkt sig at stemme på statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ved det kommende valg, og hun opfordrer andre til at gøre det samme.

»Jeg har da også bemærket mig, at et flertal foretrækker Helle Thorning som statsminister. Jamen så stem dog på hende,« skriver Jette Thomsen i et læserbrev, der blev bragt i Nordjyske fredag.

Jette Thomsen er 72 år og foruden borgmesterposten i den nordjyske kommune Farsø, har hun også repræsenteret de Konservative i byrådet i Aars, ligesom hun har været mangeårigt medlem af Folketinget.

Og eks-borgmesteren er altså ikke i tvivl om, hvor hun vil sætte sit kryds ved det kommende valg.

»Jeg synes, Helle Thorning-Schmidt har slidt og slæbt og gjort det rigtig godt. Hun har været i så meget modvind, at hun ikke burde stå op endnu. Men det gør hun. Og det skal der nogle kræfter til for at gøre, og det kan jeg godt lide at se,« siger Jette Thomsen.

De seneste syv år har Jette Thomsen meldt sig ud af al politik, og det har givet hende en form for klarsyn, fortæller hun.

»Det er noget, der er kommet ganske langsomt. Lidt efter lidt. Jeg synes ganske enkelt ikke, at de borgerlige har gjort det godt nok, og derfor stemmer jeg på Helle Thorning,« siger den tidligere konservative politiker.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.